Politi bekræfter: Modtog bombetrussel mod Radio Loud

Der har været en bombetrussel mod radiostationen Radio Loud

Københavns Politi modtog natten til lørdag en bombetrussel mod Radio Louds lokaler på Christianshavn.

Det bekræfter politiets kommunikationsafdeling.

Politiet efterforsker sagen og undersøger, om bombetruslen har sammenhæng med dødstrusler mod ansatte på stationen.

For nylig kom det frem, at Rasmus Mark Pedersen, digital direktør for Radio Loud, har modtaget dødstrusler.

Det samme har hans kone Karen Dich. De to stod frem på twitter og fortalte om truslerne.

Rasmus Mark Pedersen skrev:

''Vi dræber dig og din kone!' Det skrev en anonym person til mig på min arbejdsmail i weekenden ledsaget af vores privatadresse. En halv dag efter fik min kone også en mail: 'Du burde skydes!,' lød det.

Videre skrev hans kone:

'Vi er selvfølgelig kede af det. Men allermest er jeg vred, vred over, at jeg skal bruge min energi på det her, når jeg hellere vil koncentrere mig om at passe mit arbejde og afslutte den sidste store opgave i min virksomhed inden jeg går på barsel,” skrev Karen Dich på Twitter.

Opdateres