Populær duo stopper

'På Bagsædet' med Hav og Kamal har sendt for sidste gang

Nu er det slut med programmet. Foto: DR/Maja Rathmann Ægidius
Nu er det slut med programmet. Foto: DR/Maja Rathmann Ægidius
Følg Film og tv

Hvis du troligt har lyttet med hver tirsdag for at høre de populære værter Hav og Kamal, er der dårlige nyheder.

Programmet 'På Bagsædet' har nemlig sendt for sidste gang.

Det fortæller de to herrer i det sidste program, der sendes på DR.

- Det her er sidste afsnit af 'På Bagsædet'. Bilturen er færdig. Vi stopper, lyder det fra Havshen Nabaz

Han forklarer, at de to ikke har talt for højt om det, fordi de ville finde ud af, hvordan de bedst skulle reagere på afslutningen.

- Vi har gået stille med dørene, fordi vi ikke rigtig vidste, hvordan vi skulle tackle det, siger Hav.

Meget kede af det
Også makkeren Kamal Hassen er trist over, at det nu er slut med at lave programmet.

- Vi er pisse kede af det, fortæller han.

Hvis man er fan af de to unge mænd, er der dog stadig god grund til at glæde sig.

I programmet fortæller de nemlig, at de fortsætter med at lave noget, danskerne kan lytte til.

- Podcasteventyret stopper ikke. I det nye år offentliggør vi noget nyt. Men 'På Bagsædet' stopper, forklarer de.

Hos DR er man kede af, at det nu bliver et farvel til de to værter.

Det fortæller Søren Bygbjerg, der er chef for Ung Radio og Podcast, til Ekstra Bladet.

- Hav og Kamal er begge store værtstalenter, og derfor er vi selvfølgelig ærgerlige over, at de har valgt at stoppe som værter på ’På bagsædet’. De har gennem to år opnået en fast lytterbase og cirka 3,4 millioner downloads. Det er noget, vi alle kan være stolte af, og jeg ønsker dem al mulig held og lykke i fremtiden.

Ifølge Søren Bygbjerg er det et endegyldigt farvel mellem DR og værterne.

- Der er ikke umiddelbart planer om nye programmer, lyder det.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Hav og Kamal, men de er skrivende stund ikke vendt retur.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.