Populært program er tilbage med stor ændring

'Landmand søger kærlighed' er klar til at optage ny sæson, og denne gang søger en landmand en partner af samme køn

Lene Beier står igen i spidsen for landmændenes jagt på kærligheden. Foto: Anders Brohus / TV 2
Lene Beier står igen i spidsen for landmændenes jagt på kærligheden. Foto: Anders Brohus / TV 2

Inden længe går jagten på den store kærlighed ind for seks landmænd, når TV 2 begynder optagelserne til det populære datingprogram 'Landmand søger kærlighed'.

Det skriver TV 2.

Denne gang er det dog ikke kun landmænd, der håber at modtage kærlighedsbrevet fra kvinden i deres liv. Tre af programmets deltagere søger nemlig mandlige partnere.

Tv-landmand i chok: - Det er frygteligt

Det drejer sig om deltagerne Maxine, 25, Karoline, 21, og Allan, 45, og det er første gang i programmets foreløbige syv sæsoner, at en deltager søger kærligheden hos en af samme køn, skriver TV 2.

Derudover medvirker også den 73-årige landmand Svend, 29-årige Christian og 26-årige Emil.

Underholdningsredaktør hos TV 2 Mads Volck glæder sig over, at programmet denne gang har større diversitet blandt deltagerne.

- ‘Landmand søger kærlighed’ har etableret sig som et godt og trygt sted at finde en kæreste. Vi har efterhånden bragt rigtig mange sammen med succes, og det, tror jeg, får flere forskellige danskere - både mænd og kvinder - til at melde sig, siger han til TV 2.

Stort underskud: Kendt landmand hårdt plaget

Han understreger dog, at det vigtigste kriterie for udvælgelse af landmændene til programmet er, at de har lysten til at finde kærligheden.

'Landmand søger kærlighed' får premiere på TV 2 og TV 2 Play til sommer.