Prisen stiger: 'I må da have spist søm'

Viaplay Total og Viaplay Sport kommer fremover til at koste 110 kroner mere hver måned

Snart kommer et abonnement til at koste 449 kroner frem for 339 kroner om måneden. Pr-foto
Snart kommer et abonnement til at koste 449 kroner frem for 339 kroner om måneden. Pr-foto
Følg Film og tv

Siden oktober har flere af Viaplays kunder været stillet en udefineret prisstigning i udsigt.

Tirsdag eftermiddag har både kunder, der abonnerer på Viaplay Sport og Viaplay Total, fået besked om, at prisstigningen kommer til at lyde på 110 kroner om måneden fra 31. marts.

Således vil et abonnement på Viaplay Total i stedet for 339 kroner om måneden fremover koste 449 kroner om måneden. Dermed stiger prisen 32,4 procent.

Nu bliver din fodbold dyrere

Ændringen betyder også, at Viaplay Sport-abonnementet til 199 kroner om måneden fjernes. Fremover skal kunder, der vil have samme indhold, betale den fulde pris på 449 kroner om måneden.

Prisstigningerne har allerede fået flere kunder op i det røde felt på de sociale medier.

'449kr. I må da have spist søm. Farveller, held og lykke med det,' skriver en følger på Viaplays Facebook-side.

Flere andre stemmer i:

'ER I BLEVET FULDSTÆNDIGT VANVITTIGE!!?? Hvad er det der retfærdiggør en prisstigning på 35% på Viaplay Sport i en tid hvor inflationen er lavere end nogensinde før...', skriver en.

'Dette betyder et farvel.... Den pris er alt for høj!', skriver en anden.

Anerkender signifikant prisstigning
Til Ekstra Bladet forklarer Nent Group, der står bag Viaplay, prisstigningen med, at der er sket meget, siden de sidst hævede prisen.

'Vi anerkender, at vi hæver priserne signifikant, men meget er sket, siden vi justerede prisen sidst. I Danmark har vi øget vores Film & Serier-indholdskartotek med mere end 2000 titler og 6000 timers indhold, samt vi planlægger at lancere yderligere 40 eksklusive Viaplay Originals her i 2021. Derudover udbød vi i løbet af 2020 mere end 7000 live sportsudsendelser og over 14000 timers sport i vores Total-pakke', skriver Mette Barnes, VP, PR & Communications for Nent Group, i en mail til Ekstra Bladet og fortsætter:

'For fortsat at kunne udvikle og tilbyde eksklusivt premium indhold justerer vi nu til, så prisen stemmer overens med udbuddet. Vi har fortsat en ambition om at sikre det stærkeste nordiske indhold samt de bedste premium sportsrettigheder, og vi håber og tror, at vores kunder fortsat vil blive hos os.'

Ekstra Bladet har desuden spurgt til, hvordan Nent Group forholder sig til kritikken på de sociale medier. Det fremgår dog ikke af deres mailsvar.

Ekstra Bladet har lavet en guide til, hvordan du streamer billigst. Den kan du læse her (+).

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller