Annonce:
Annonce:

Programkiks: DR fjerner påstand

Indtil nu har et kommende DR-program påstået, at astrologi virker. Det har mødt kritik, og nu mener DR det pludselig ikke længere

I 'Matchet på Mælkevejen' har to astrologer sat fire par sammen. Foto: DR/Line Snitker & Nelle Renberg Andersen
I 'Matchet på Mælkevejen' har to astrologer sat fire par sammen. Foto: DR/Line Snitker & Nelle Renberg Andersen
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Søndag udkommer DR’s seneste programsatsning 'Matchet på Mælkevejen'.

Men få dage inden offentliggørelsen har DR måttet ændre hele præmissen i markedsføringen af programmet, der matcher singler ved hjælp af stjernetegn.

På deres hjemmeside har DR indtil i dag reklameret for deres nye program med påstande som, at 'astrologi er mere end poppet pseudovidenskab', og at 'astrologien kan gøre dig klogere på den måde, du og andre agerer på i verden, og det kan hjælpe dig med at forstå dig selv og andre bedre'.

De påstande har de fjernet nu.

Bred politisk kritik
Selvom flere astrologer har været tilknyttet programmet, har de altså ikke kunnet forudse kritikken, der pludselig har ramt programmet.

På Twitter har flere folketingsmedlemmer rettet skarp kritik mod DR's brug af astrologer.

Annonce:

'Det er virkelig ikke klædeligt, at DR spreder nonsens uden tydeligt at understrege, at det er komplet u-underbygget,' skriver SF-eren Carl Valentin på Twitter.

Politikeren peger samtidig på, at vi netop nu er i en tid, hvor ‘misinformation spreder sig med lynets hast, og hvor vigtigheden af kritisk tænkning og god journalistik er høj.'

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance langer også ud efter programmet, som slet ikke er udgivet endnu. I et Twitter-opslag skriver han:

'Syv sætninger, syv løgne. Public dis-service fra Danmarks Radio. Finansieret over skatten.'



Helt ny præmis
Ekstra Bladet har i løbet af fredag forsøgt at få et interview med Danmarks Radio om markedsføringen af programmet.

Pludselig havde Danmarks Radio imidlertid fjernet påstandene om, at astrologi virker. I en mail skriver DR efterfølgende til Ekstra Bladet, at påstandene er fjernet, så de 'tydeligere flugter med programmets intention'.

Annonce:

'De oprindelige formuleringer ramte simpelthen ikke skiven,' erkender DR og skriver samtidig, at programmet ikke er et videnskabeligt eksperiment.

I stedet vil DR3 nu teste, om astrologi overhovedet virker, står der nu pludselig. Den nye præmis kommer, selvom programmet allerede er optaget.

DR skriver nemlig i den nye tekst, at ‘hvis man skal tro astrologien, kan den være universets bedste wingman. DR3 tester, om megatrenden astrologi kan hjælpe dig til at udnytte dit fulde kærlighedspotentiale.'

DR har de seneste år haft stor seer-succes med programmer som 'Gift ved første blik', 'Mit hemmelige match' og 'Alphaeksperimentet'. I programmerne har forskellige typer eksperter sat singler sammen i par.

I 'Matchet på Mælkevejen' ved astrologerne ikke andet om singlerne end det, de kan læse i horoskopet. De har aldrig set eller mødt nogen af deltagerne, men beskriver dem alene ud fra, hvad deres horoskop fortæller om dem.

- Eksperterne fungerer altså som seernes hjælpere til at forstå mennesker ud fra et astrologisk synspunkt, skriver DR om programmet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: