Annonce:
Annonce:

Pyrus-stjerne undrer sig: - Jeg kan ikke forstå det

Jeanne Boel, der spillede Jesper Kleins sekretær Josefine Brahe i alle fire Pyrus-julekalendere og i den enlige Pyrus-film, er uforstående over for TV 2's stærkt debatterede beslutning om at fjerne 'Alletiders Julemand'. Hun mener, tv-stationen skal indrømme, at de har taget fejl

Jeanne Boel, der spillede Jesper Kleins sekretær Josefine Brahe i alle fire Pyrus-julekalendere og i den enlige Pyrus-film, er uforstående over for TV 2's stærkt debatterede om at fjerne 'Alletiders Julemand'. Hun mener, tv-stationen skal indrømme, at de har taget fejl

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Hvilket Pyrus-hold er DU på?

Den problematik har mange danskere nok skullet tage stilling til i den seneste lille uges tid, når man over kaffemaskinen på jobbet eller hjemme ved spisebordet har snakket om tidens helt store tv-samtaleemne.

TV 2 valgte nemlig i sidste uge at fjerne Pyrus-julekalenderen 'Alletiders Julemand', fordi den kan virke stødende i 2022. Blandt andet mener man hos tv-stationen, at skildringen af visse mennesker i julekalenderen er forældet.

Siden har debatten raset ikke mindst på sociale medier, hvor det virker til, at beslutningen har delt vandene og splittet danskerne.

For er det okay, at man fjerner gammelt tv-materiale, fordi vi i dag er blevet klogere og befinder os i en ny og mere woke tid, eller bør man lade fortid være fortid og blot tale om den - ikke handle drastisk?

Annonce:

Skuespiller Jeanne Boel spillede med i alle fire Pyrus-julekalendere og den enkelte Pyrus-film, der kom ud, hvor hun gav den som sekretæren Josefine Brahe. Hun er på det sidste hold:

- Jeg synes, det er trist. Det kan jo også være fordi, man har de der reklameblokke på hver side af julekalenderen, og at man er bange for at miste nogle reklameindtægter, men hvis man føler, man har et problem, så kunne man have startet med at ringe til Martin Miehe-Renard (forfatter og instruktør, red.) og sige: 'Vi har et problem - kan du hjælpe os med at fjerne det her?', konstaterer Jeanne Boel og fortsætter:

- Det er jeg sikker på, han gerne ville have gjort. Han ville sige: 'Jeg forstår det ikke, men hvis det er sådan, det er, så gør vi da bare det'. Men det gjorde man ikke hos TV 2. Man valgte at sige, at det skulle man ikke, Det, synes jeg, er trist.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jeanne Boel i rollen som Josefine i Pyrus-universet - her med Pyrus i skikkelse af Jan Linnebjerg. Foto: Niels Mejlvang/Ritzau Scanpix
Jeanne Boel i rollen som Josefine i Pyrus-universet - her med Pyrus i skikkelse af Jan Linnebjerg. Foto: Niels Mejlvang/Ritzau Scanpix
 

Mere tykhudet
- Er du i din alder lidt mere tykhudet end andre - f.eks. dine yngre skuespillerkollegaer?

Annonce:

- Ja, det må jeg jo konstatere, at jeg åbenbart er. Så kan jeg spille kortet, at det jo var en anden tid og at jeg er fra en anden tid. Og det VAR en anden tid, men vi kommer til at se mere af det her, tror jeg. Jeg kan godt blive lidt bekymret på 'morskabsteatrets' vegne - comedy, revy og sådan noget - hvis vi skal passe SÅ meget på og gå på glasskår, som vi åbenbart skal nu.

- Kan du ikke forstå, at der er nogen, der kan blive krænket over et 'blackface' - altså en person, der er malet sort i hovedet og klædt ud som flødebolle?

- Nej. Det kan jeg faktisk ikke. Det her kan jeg faktisk ikke forstå, at der er nogen, som kan blive krænket over. Så skal man virkelig grave dybt. Historien om Den store Bastian (i Pyrus, red.) handler jo netop om, at man ikke må mobbe folk på grund af deres hudfarve. 'Nu kan du blive dyppet i blæk, og så kan du se, hvordan DET er'. Så jeg synes faktisk, det er en ret moraliserende historie, man har valgt at pille ud, siger Jeanne Boel, der som flittig revyskuespiller har mange roller på sit cv., men også bl.a. har medvirket i 'Krøniken'.

Økonomisk tab: 'TV 2 har afskåret os'

Man hører ofte, at f.eks. De Nattergale tjener styrtende på, at 'The Julekalender' jævnligt bliver genudsendt.

Det handler om rettigheder og såkaldte royalties.

På samme måde får skuespillere ofte en bid af kagen, når ting, de har medvirket i, atter rammer skærmen.

Jeanne Boel fortæller gerne om den økonomiske gevinst ved at have været med i Pyrus-universet og ikke mindst, hvad hun nu kommer til at miste:

- Nu overlever jeg jo nok. Men vi har jo nogle kontrakter, som er bygget på, at man som førstegangshonorar fik et relativt lavt honorar, fordi vi så ville få penge, hver gang den blev vist. Det har TV 2 nu afskåret os fra at få.

- Det er fint med med mig, men Henrik H. Lund, der spiller julemand i 'Allertiders Julemand', han er en gammel mand, der næsten er ved at blive blind og hans kone er lige død. Jeg er ret sikker på, at de rettighedspenge, han skulle have haft for den her julekalender, ville falde på et tørt sted.

- Hvor er vi henne økonomisk? Hvad kan du tjene hvert år, hvis TV 2 viser en julekalender, du var med i?

- Jeg kan ikke svare dig på den måde. Det er et system, der er bygget op på den måde, at hver gang der har været X antal seere, der har set julekalenderen, så udløser det en procentdel af det oprindelige honorar.

- Men nu skal vi huske på, at de honorarer ligger tilbage i 90'erne, og vi ved jo allesammen, hvordan lønningerne var dengang (dårligere end i dag, red.), så det er en procentdel af et gammelt honorar. Det er dejligt at få en pose penge, men jeg kommer ikke til at købe store ejendomme i udlandet, siger Jeanne Boel.

Annonce:

Klorin over det hele
Jeanne Boel, der i øvrigt langt fra er den eneste Pyrus-stjerne, som har reageret negativt på sagen, har svært ved definere, helt hvor grænsen går. Men hun mener, at man skal tale om fortiden - IKKE fjerne den:

- Jeg synes, at det her handler om intention mere end noget andet. Man kan ikke fjerne fortiden. Man kan tale om den, og vi skal diskutere, hvad der var rigtigt og forkert, og hvad man ikke gør mere - og HVORFOR man ikke gør det mere. Men man skal ikke fjerne fortiden. Man skal ikke hælde klorin ud over det hele, så det forsvinder, og så har det bare aldrig eksisteret, siger Jeanne Boel.

Hvis hun kunne give en lille opsang ansigt til ansigt til de ansvarlige på TV 2, så ved hun udmærket, hvad hun ville sige:

- At det er helt fint at indrømme, at man har taget fejl og sige 'prøv at høre her - vi var for hurtigt ude, vi tænkte os ikke ordentligt om. Nu får vi klippet det her til, og så viser vi også 'Alletiders Julemand' her i 2022'.  

Dele af sangen 'I Kina bor en kejser', som synges i julekalenderen 'Alletiders eventyr', bliver kaldt racistiske. Derudover mener flere danskere med kinesiske rødder, at TV 2 nu bør fjerne sangen og julekalenderen

Pyrus er pillet af, men der er stadig fyldt med racisme i både ‘Klovn’, ‘Langt fra Las Vegas’ og ‘Ørkenens Sønner’. Det er stadig uvist, om TV 2 vil fortsætte selv-censur

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: