DR vurderede i efteråret, at programmet Giro 413 skulle have ny vært for fornyelsens skyld.
Margaret Lindhardt har været vært på programmet siden 1995, og det var bestemt ikke alle de 800.000 ugentlige lyttere, der var enig i den beslutning.
Men hun er åbenbart ikke forældet - så fra 19. december kan du høre hende på DR's DAB-kanal MAMA Radio, hvor hun skal lave 'Julehilsen fra Amager' med Anders Lund Madsens tidligere praktikant, Thomas Skov.
- Jeg har fået lov til at lave radio med en af de allerstørste stemmer, vi har herhjemme, siger Thomas Skov.
Og den store stemme kan du blandt andet høre i en lille video for showet, som du kan se herover.
Lummer stemning
- Du drikker som en kællling, siger Margaret Lindhardt til sin nye medvært i videoen.
- Den er varm, den her glögg, siger den 25-årige seniorpraktikt, mens 61-årige Lindhardt hurtigt svarer igen med:
- Så tag sweateren af!
I radioprogrammet 'Julehilsen fra Amager' får de besøg af kendte, der fortæller om deres jul.
Gæsterne er blandt andet Joan Ørting, Peter Geisling og Anders Breinholt.
Margaret deler hjemmelavet nougat-nøddekonfekt ud og lærer Thomas at strikke.
Og når det hele bliver lidt for sødt, drysser Thomas lidt ’Kidd’ ud over programmet, ’der ikk’ har lavet penge, men damer’ og ryger lidt for mange joints.
'Julehilsen fra Amager' sendes 19. til 26 december fra klokken 14.00-17.00 på MAMA Radio.