Han blev selv ramt af skud i den ulykke, hvor en kvindelig filmfotograf blev dræbt.
Nu taler instruktør Joel Souza om den tragiske ulykke, hvor stjerneskuespilleren Alec Baldwin trykkede på aftrækkeren.
Det skriver Deadline.
- Jeg er dybt berørt over tabet af min ven og kollega, Halyna. Hun var venlig, livlig, utroligt talentfuld, kæmpede hårdt, og hun skubbede mig altid til at blive bedre.
- Mine tanker er med hende og hendes familie, siger han.
Halyna Hutchins var en 42-årig filmfotograf, som arbejdede sammen med Joel Souza og Alec Baldwin på filmen 'Rust'. Ulykken fandt sted under optagelser til filmen, der er en western og derfor inkluderer våben.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Instruktør Joel Souza blev ligeledes ramt af skud, men han blev udskrevet fra hospitalet allerede samme dag.
- Jeg er utroligt ydmyg og taknemmelig for den mængde kærlighed, jeg har modtaget fra filmverdenen, lokale i Santa Fe og de hundredvis af fremmede, der har rakt ud... Det kommer helt sikkert til at hjælpe mig i helbredelsen, siger han om sin egen situation.
Instruktøren blev ramt i skulderen af skuddet. Ulykken fandt sted inde i en bygning, hvor optagelser til filmen fandt sted.
Det var den unge og uerfarne Hannah Gutierrez-Reed, der stod for håndtering af våben under optagelserne. Det kan du læse meget mere om her.
Der er ikke rejst nogen sigtelser i sagen.