Annonce:
Annonce:

Raser over 'Luksusfælden'-deltager: Jeg er rystet

K-formand Søren Pape Poulsen langer nu ud efter en deltager i TV3-programmet 'Luksusfælden'

Søren Pape Poulsen er rasende, efter han har hørt om det seneste afsnit af 'Luksusfælden'. Foto: Tariq Mikkel Khan
Søren Pape Poulsen er rasende, efter han har hørt om det seneste afsnit af 'Luksusfælden'. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Tirsdag aften vakte 27-årige Imad opsigt, da han sammen med sin kone deltog i tv-programmet 'Luksusfælden' på TV3.

Intet mindre end 11 forskellige uddannelser er han startet på i løbet af otte år - vel at mærke uden at gennemføre en eneste.

Samtidig har han opbygget en stor studiegæld på omkring 270.000 kroner.

Da 'Luksusfældens' eksperter forsøger at hjælpe Imad, der nu er på kontanthjælp, og tilbyder ham et job som skraldemand, stejler Imad og river jobtilbuddet i stykker:

- Du sidder og giver mig en jobsamtale som skraldemand? Det synes jeg er meget respektløst! siger Imad til eksperterne og gør det klart, at han nægter at tage ufaglært arbejde.

Imad og konen, Isabella, har efter egen vurdering intet fået ud af deltagelsen i 'Luksusfælden'. Foto: Nent Group Danmark
Imad og konen, Isabella, har efter egen vurdering intet fået ud af deltagelsen i 'Luksusfælden'. Foto: Nent Group Danmark

Vred Pape
Den opførsel har nu skabt vrede hos Søren Pape Poulsen, der er formand for Det Konservative Folkeparti.

Annonce:

Han er derfor gået til tasterne på Facebook, hvor han langer ud efter Imad og hans attitude.

'Undskyld mig – men hvad dælen bilder de sig egentlig ind? Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg hørte om det seneste afsnit af TV3-programmet 'Luksusfælden'. Jeg er for at være helt ærlig rystet! Her følger man den 27-årige Imad, der er begyndt på – og hold nu fast - 11 forskellige uddannelser de seneste otte år og droppet ud igen,' skriver Pape Poulsen og fortsætter:

'Han skylder knap 270.000 kroner i studiegæld og er på kontanthjælp. Man kan vist godt tillade sig at sige, at Imads økonomiske situation ikke ligefrem er gunstig lige i øjeblikket. Alligevel mener Imad, at 'det er under hans værdighed at tage et job som skraldemand', selvom programmet tilbyder ham en jobsamtale,' skriver han og understreger, at kassen burde lukkes i for en person som Imad.

Annonce:

Folk skal ikke gå amok
Til Ekstra Bladet fortæller Imad, at han er uforstående over for Søren Pape Poulsens kritik.

- Det overrasker mig meget, at en politiker vælger at kommentere det, siger han og fortsætter:

- Jeg synes ikke, jeg har været uhøflig. Jeg bestemmer selv, hvad jeg vil arbejde med, og fordi jeg siger nej til det, handler det ikke om, at jeg synes, skraldemænd er dårlige mennesker eller noget. Den eneste grund til, at jeg blev sur, var, at jeg på det tidspunkt havde en anden jobsamtale på hånden, og det vidste eksperten godt, siger han.

- Men forstår du ikke, at det kan virke provokerende, at du ikke tager et arbejde, uanset hvad det så er, når du er i gæld på den måde?

- Jeg var jo ikke sikret det job. Faktisk endte jeg også med at tage til jobsamtalen, men jeg kunne ikke tage det, fordi jeg ikke har kørekort til at køre i lastbil, siger han.

Forstår ikke kritikken

- Så du forstår ikke kritikken, Imad?

- Nej. Jeg synes, at seerne og politikeren skal tage sig sammen og fokusere på andre ting. For eksempel folk, der snyder staten. Det har jeg ikke gjort. Bare fordi jeg har prøvet nogle forskellige uddannelser, har det aldrig været min mening at snyde staten.

- Men kan du ikke forstå, at det fra fleres synspunkt virker til, at du har gjort det bevidst for at snyde?

- Jeg skal nok bevise, at det ikke er sådan. Alle skal nok få deres penge. Jeg er i fuld gang med at afdrage og har fået to jobs, så jeg er godt på vej. Så de kan bare tage det med ro, siger han og tilføjer:

- Jeg synes, det er stressende, at alle langer ud efter mig, for jeg er slet ikke sådan en person, som de tror. Hvis det havde været en dansker, havde der ikke været så meget debat, og så havde Pape ikke sagt sådan, siger han og understreger:

- Så de skal bare holde deres kæft. Hvis de vil tale med mig, må de kontakte mig personligt. Jeg tager meget gerne en snak og en dialog med dem. Men jeg gider ikke blive ved med at blive svinet til.

Ekstra Bladet arbejder på at få en uddybende kommentar fra Søren Pape Poulsen.

Annonce:

Alt er ikke, som det ser ud på tv, når 'Luksusfælden' er på besøg. Over for Ekstra Bladet afslører Jan Swyrtz, hvordan det fungerer bag kulisserne. Læs mere her (+).

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Søren Pape tordner mod EU og venstrefløjen, men stemte ikke selv imod øremærket barsel

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: