Reagerer efter drama: - Det er deres eget problem

'Paradise Hotel'-deltager Lukas Tsatiris tager det ikke alt for tungt, når de andre deltagere griner ad ham

- Det kan nok godt kaldes mobning, men det hører med, når man deltager i et realityprogram, siger Lukas. Foto: Janus Nielsen/Nent Group
- Det kan nok godt kaldes mobning, men det hører med, når man deltager i et realityprogram, siger Lukas. Foto: Janus Nielsen/Nent Group

Der var drama blandt deltagerne i ugens to første afsnit af 'Paradise Hotel'.

Deltageren Lukas Tsatiris var omdrejningspunktet for skænderiet, da Anne Plejdrup og Jonas Doran kom op at toppes.

Diskussionen, som udsprang af kommentarer om Lukas' evner i det taktiske spil, resulterede i, at Anne Plejdrup kaldte ham for 'en lille so'.

Det faldt ikke i god jord hos Jonas Doran, der følte sig nødsaget til at forsvare sin ven. Bølgerne gik højt, og de resterende deltagere måtte bryde ind for at deeskalere situationen.

Det er ikke den eneste gang, at Lukas Tsatiris har været genstand for de andre deltageres latter på grund af uheldige formuleringer eller taktiske beslutninger.

Man er klog på hver sin måde
Til Ekstra Bladet fortæller han, at det ikke er noget, han tager så tungt.

Hvordan har du det med, at de andre deltagere til tider stikker lidt til dig?

- Det føles selvfølgelig ikke fedt, men typisk når folk gør grin med andre, så er det, fordi de har et problem med sig selv, så det tager jeg ikke så seriøst.

- Jeg ville aldrig selv kalde nogen for dumme. Man er klog på hver sin måde, nogle er kloge i skolen, andre er kloge på noget andet, slutter han.

Fortryder de hårde ord
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Anne Plejdrup, men hun henviser til sin Instagram, hvor hun efterfølgende har sat ord på episoden.

Hun fortryder de hårde ord, men holder fast i, at hun ikke synes, at Lukas Tsatiris er en taktisk stærk spiller.

Foto: Janus Nielsen/Nent Group
Foto: Janus Nielsen/Nent Group