Rørende gensyn: Endelig er de samlet igen

Traileren for 'Friends: The Reunion' er langt om længe landet

Se traileren til den længe ventede genforening her.

Nu er traileren for den længe ventede 'Friends'-genforening landet, og det lover godt.

Det er 17 år siden, at den vanvittigt populære tv-serie rullede over skærmen, og om præcis en uge får 'Friends: The Reunion' endelig premiere på HBO Max.

Grinet og grædt
Genforeningen sker i form af et enkelt afsnit, hvor alle seks hovedpersoner mødes for at se tilbage på nogle af de største øjeblikke. Vennerne skal nemlig ikke spille deres karakterer fra serien, men derimod fremtræde som sig selv, når de mødes i det originale set i et timelangt show uden manuskript.

'Den hvor de alle sammen mødes igen' er titlen på det nyeste afsnit, hvor der bliver både grinet og grædt, når de seks venner udveksler minder og genlæser manuskripter fra mindeværdige scener fra serien.

Derudover kan man forvente at se eksklusive optagelser fra kulissen.

Afsnittet får premiere 27. maj på HBO Max. Foto: Ritzau Scanpix
Afsnittet får premiere 27. maj på HBO Max. Foto: Ritzau Scanpix
 

Tv-vært James Cordon styrer slagets gang, når Lisa Kudrow, Matthew Perry, Matt LeBlanc, Jennifer Anniston, Courtney Cox og David Scwhimmer samles i den ikoniske sofa til et tilbageblik på en af de største tv-serier nogensinde.

Mon vi endelig får svar på, om Ross og Rachel 'were on a break'?

Genforeningsafsnittet får premiere på HBO Max 27. maj.

Se traileren øverst i artiklen.

De 236 afsnit af 'Friends' blev vist fra 1994 til 2004.

'Friends' blev også kendt for de mange elskværdige og somme tider hadede biroller. Her kan du læse, hvad der blev af Gunther, Janice og alle de andre, der var med til at gøre serien til en succes.