Deltagerne i realityprogrammet 'Singletown' fik allerede i første afsnit lov at feste med andre singler, og særligt Ekstra Bladets læsere har måske bidt mærke i én af de festklare singler, der pludselig entrerede programmet.
For to uger siden kunne Ekstra Bladet fortælle historien om Emil Graae, der lever et liv med en usædvanligt stor penis, der måler hele 27 centimeter i erigeret tilstand. Den fik han dog ikke brug for i programmet, hvor det kun var få øjeblikke fra festen, der kom med i det endelige program.
- Det var ikke meget, vi var klippet ind, griner Emil Graae, da Ekstra Bladet fanger ham over telefonen.
- Der skete det, at vi var med til en fest, og så der er blevet klippet rigtig meget ud. Men der har altid været mest fokus på parrene, det fik vi også at vide inden, siger han.
Sprang ud i det
Han fortæller, at det var lidt tilfældigt, han blev castet til programmet. Han boede i Aarhus, da optagelserne fandt sted, og dagen før festen blev han kontaktet. En lyncasting senere satte han kurs mod København.
- Jeg sprang bare ud i det. Det var meget hyggeligt, men også lidt underligt. Der var to lejligheder. Den ene, den jeg ikke var med i, har vi fået at vide var lidt sjovere end vores. Det var hyggeligt, men der var ikke så meget reality med kys og den slags.
- Du lyder lidt skuffet?
- Nej, jeg var ikke skuffet. Det var fedt, at de kunne holde sig tro.
- Du inviterede ikke nogen på date?
- Nej, jeg snakkede lidt med de forskellige, men man kunne mærke, at det var helt nyt for dem, og man kunne fornemme, at det ikke var det, de var super interesserede i. De var meget dedikerede til deres kærester.
Klar på mere
Emil Graae, der har startet en karriere op som pornostjerne på blandt andet Pornhub, fortæller dog, at han er mere end klar på mere reality, hvis muligheden opstår.
- Opstår der noget, så flyver jeg sgu bare.
- Jeg har altid haft lyst til at være med i noget tv, og forhåbentlig får jeg mulighed for at være med i noget mere. Men det er meget begrænset, hvem der vil have en med, der laver det, jeg gør. Forhåbentlig finder jeg noget, siger han.
- Du lyder som en, der kunne være klar på programmer som 'Ex on the Beach' og 'Paradise Hotel'?
- Helt sikkert. De ringer bare.
Emil Graae fortalte i et længere interview med Ekstra Bladet om sit liv med en penis på hele 27 centimeter. Læs artiklen her (+)
'Singletown' kan ses på streamingtjenesten Dplay.