Satans også: Helt sort på DR

Selvoptaget dokumentarserie om black metal holder ironisk distance og bliver sjældent nærværende

Duoen Nyredolk ønsker ikke at blive kendt, og makkerparret bliver det nok heller ikke. Foto: Jacob Jorp
Duoen Nyredolk ønsker ikke at blive kendt, og makkerparret bliver det nok heller ikke. Foto: Jacob Jorp
Følg Underholdning
Følg Film og tv

'Satans sorte vinyler', DRTV, premiere 13. marts

Black metal har fascineret og frastødt alt fra heavyhoveder til højpandede siden 1990’erne, hvor den ukristelige genre var garant for kirkeafbrændinger, rituelle mord og afsindig larm i fjeldene.

Giro 413 har stilarten aldrig leflet for, men den er trods alt blevet mere populær, og nu har Jonas Visti, der blandt andet er vært på P8 Jazz, sat sig for at dykke ned i black metals grumme historie i dokumentarserien ’Satans sorte vinyler’.

Over fire afsnit på hver en lille halv time, som kan ses på DRTV, spankulerer han frejdigt ind i mørket med afbleget hår og rullekrave.

Resultatet af hans tilbagelænede anstrengelser er på sin vis farverigt, men man sidder tilbage med en ret flad fornemmelse af overfladisk underholdning.

Flakker rundt
’Satans sorte vinyler’ leger med formen. Det er en halvfjoget blanding af oplysning til borgerne om samfundet, graverjournalistik med teske og latterliggørelse af emnet, hvilket der er god grund til, for black metal kan ofte være svært at tage alvorlig.

Dokumentaren er til tider lige så selvoptaget som musikerne, og det er altså dårligt tv at fremmane en form for dramatisk stemning omkring Vistis forsøg på at møde den norske genrefyrste Varg Vikernes, når det mislykkes på ganske udramatisk vis.

Journalisten Jonas Visti fra P8 og den danske sangerinde Myrkur er langt ude i skoven. Foto: Jacob Jorp
Journalisten Jonas Visti fra P8 og den danske sangerinde Myrkur er langt ude i skoven. Foto: Jacob Jorp

Serien flakker rundt mellem interviews med talrige eksperter og eksponenter for den bestialske kunstart, men hvis man virkelig vil vide noget om vanviddet, så har NRK jo allerede lavet eminente ’Helvete - historien om norsk black metal’.

’Satans sorte vinyler’ gør brug af en mærkelig ironisk distance, der bevirker, at den kun sjældent fremstår nærværende, og som aparte fortæller minder Steen Jørgensen fra Sort Sol om en bøhmandsagtig version af Bent Mejdings speak i ’The Julekalender’.

Teatralske tableauer med sangerinden Myrkur skal vist give dokumentaren en ekstra gakket dimension, men det er en dimension, der bare er med til at tåge det uklare indtryk af et slags omvendt korstog.

Det er helt sort.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs Ekstra Bladets portræt af den berygtede knivmorder og kirkebrænder Varg Vikernes her

Niklas Kvarforth fra bandet Shining er fortaler for selvmord, men svenskeren lever endnu. Foto: Jacob Jorp
Niklas Kvarforth fra bandet Shining er fortaler for selvmord, men svenskeren lever endnu. Foto: Jacob Jorp

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+