Scorer i byen

Silas Krog får betydeligt flere henvendelser fra kvinder efter sin tv-optræden i 'Landmand søger kærlighed', men han er stadig single

Silas Krog er blevet mere interessant hos pigerne, efter sin deltagelse i 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Blu/TV 2
Silas Krog er blevet mere interessant hos pigerne, efter sin deltagelse i 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Blu/TV 2

Selvom forholdet mellem landmanden Maxine og hendes udkårne Silas Krog slog gnister i sidste afsnit, hvor de to var på romantisk weekend, danner de ikke længere par.

Gnisterne og flammerne fra deres indledende romance er dødet ud, og eksparret er gået hver til sit. Det blev afsløret i det nye afsnit af 'Landmand søger kærlighed' tirsdag aften.

Spørger man Silas Krog, var bruddet uundgåeligt:

- Jeg tror ikke, at jeg var med på Maxines fem års plan, hvor hun gerne ville have gård, familie og alt det der. Jeg har lidt mere lyst til at leve det unge liv, så hendes plan lå mig ikke meget på sinde, siger han og fortsætter:

- Vi skrev sammen efter romantisk weekend, og så blev det mindre og mindre, og til sidst aftalte vi, at det ikke skulle være noget alligevel. Kemien var der bare ikke.

Maxine og Silas har valgt at afbryde deres forhold efter romantisk weekend. Foto: Blu/TV 2
Maxine og Silas har valgt at afbryde deres forhold efter romantisk weekend. Foto: Blu/TV 2

Større interesse
Det kan godt være, at 22-årige Silas ikke har haft held med kærligheden for rullende kameraer, men det ser noget anderledes ud i det virkelige liv, fastslår han.

- Når jeg tager i byen, er der mange, der kommer og hilser og vil snakke med mig. Fra at være en ukendt vestjyde, der er flyttet til Aarhus, er jeg pludselig blevet en, som stort set alle kender, griner han.

Han indrømmer, at det er kommet lidt bag på ham, at interessen fra kvinderne også er vokset, efter han er blevet et kendt ansigt i offentligheden.

- Der har været nogle, der har skrevet til mig, og andre har henvendt sig i byen. Jeg har ikke mødtes med nogen endnu, men det kan være, det kommer nu, hvor programmet er slut, og jeg kan være åben omkring min deltagelse.   

Silas er klar til at finde kærligheden igen. Foto: Blu/TV 2
Silas er klar til at finde kærligheden igen. Foto: Blu/TV 2

Flere af 'Landmænd søger kærlighed'-deltagerne har haft heldet med sig i kærligheden, siden programmet sluttede. Læs om det her.

Få et smugkig på den nye sæson her

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers