Se billederne: Frede med i 'Nak og æd'

Kronprins Frederik vil snart kunne opleves i det populære program 'Nak og æd'

Hvad kronprins Frederik skal tilberede i programmet, vides endnu ikke. Foto: DR
Hvad kronprins Frederik skal tilberede i programmet, vides endnu ikke. Foto: DR

Kokken Nikolaj Kirk og jægeren Jørgen Skouboe får royalt besøg, når der bliver blændet op for en ny sæson af 'Nak og æd' i anledning af programmets jubilæum og markeringen af afsnit nummer 100.

Her er kronprins Frederik nemlig hemmelig gæst i programmet.

I forbindelse med premieren har DR offentliggjort de første billeder fra programmet, hvor man kan se kronprins Frederik i aktion i naturen sammen med Kirk og Skouboe.

I programmet tager Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk på tur til et sted i Danmark eller udlandet, hvor de går på jagt og tilbereder byttet på deres lejrplads.

Programmet med kronprins Frederik byder blandt andet på hjortejagt.

I programmet fortæller kronprins Frederik om sin kærlighed til naturen og jagtglæde. Foto: DR
I programmet fortæller kronprins Frederik om sin kærlighed til naturen og jagtglæde. Foto: DR

 

Foto: DR
Foto: DR
.

Linselus
Sidste år kunne de danske tv-seere opleve Danmarks kommende konge i TV 2-programmet 'Kurs mod danske kyster', og nu skal kronprins Frederik altså slå sine folder i endnu et tv-program - dog på den konkurrerende kanal.

- Kronprinsen havde ingen forventninger om, at der skulle gøres noget særligt ud af, at han nu var dér. Man kunne mærke, at han godt vil være der på lige fod med resten af besætningen, fortalte Mikkel Beha i den forbindelse.

Gennem årene er 'Nak og æd' hædret med prestigefyldte titler som 'Årets livsstilsprogram' og 'Årets DR-program'.

Du kan se programmet med kronprins Frederik på DR1 og DRTV 1 juli.