Seere raser: Afviser snyd

Emili Sindlev bliver af flere seere beskyldt for snyd, fordi hun tidligere har gået til dans

Ekstra Bladet spørger Emili Sindlev, hvad hun tænker om flere seeres beskyldninger for snyd. Video Nanna Bay Madsen
Følg Film og tv

Influenceren Emili Sindlev og hendes partner, Mads Vad, blev fredag aften i 'Vild med dans' rost til skyerne for deres pasodoble, og dommerne kvitterede med intet mindre end 25 point, som var aftenens højeste score.

Det er dog ikke alle hjemme i stuerne, der klapper lige meget i hænderne over parrets præstation.

Emili Sindlev er nemlig tidligere konkurrencedanser og verdensmester i hip hop, og det har fået flere seere til tasterne, der mener, at der derfor er tale om snyd, og at man langt fra kan kalde Sindlev en 'nydanser'.

'Emili er tidligere dobbelt verdensmester i hip hop, hvordan kan hun være 'nydanser', skriver en.

'Det er virkelig snyd. Emili har jo danset hip hop og har været virkelig god til det. Det er ikke fair', skriver en anden.

Slået helt ud: Kommer med overraskende løfte

'Det er jo unfair konkurrence for de andre med Emili, som i forvejen er danser', lyder det fra en tredje.

Noget helt andet
Den udlægning er Emili Sindlev og Mads Vad dog på ingen måde enige i.

- Jeg gik til dans, da jeg var barn. Da jeg var ni-tolv år, og det var på børnehold. Det er noget helt andet, og det er mange år siden, at jeg har danset. Jeg har aldrig danset nogen af de her danse før, så det er jeg glad for, at jeg kan få lov at prøve, siger hun, da Ekstra Bladet møder hende umiddelbart efter fredagens afgørelse, hvor parret klarede sig videre til næste fredag.

- Jeg elsker musik, og jeg synes selv, at jeg har en god musikforståelse. Det er nok også det, der gør, at jeg har - ikke nemt ved - at finde takten, men måske nemmere, siger hun og bliver suppleret af sin partner, Mads Vad.

- Det, du kan bidrage med, er musikken, for ellers kan vi ikke bruge ret meget af det der. Der er ikke ret mange af de dansetrin, som hun lærte dengang, som vi kan bruge til ret meget, griner Mads Vad.

Emili Sindlev og Mads Vad tager kritikken med ophøjet ro. Foto: Mogens Flindt
Emili Sindlev og Mads Vad tager kritikken med ophøjet ro. Foto: Mogens Flindt
 

Ikke snyd
- Så hvad tænker I om, at flere hjemme i stuerne synes, det er snyd?

- Jeg vil bestemt ikke sige, at det er snyd. Dem, der er skuespillere, har danset mere, end jeg har. De har danset for nyligt. Det er en del af deres uddannelse. Der er sikkert også folk her, der har gået til ballet, da de var små og breakdance og det hele, lyder det fra Sindlev, mens Mads Vad supplerer: 

- Jeg kan sagtens forstå følelsen derhjemme. Men når man ved, at det var, da hun var lille, så er det noget andet, siger han og tilføjer:

- De skal også vide, at TV2 er så professionelle, og de gransker alle dansere, og har man danset standard og latin før, så er man bare ikke med i 'Vild med dans'. Så det kan give lidt ro til dem, der sidder derhjemme at vide, at det er fair game. Hvis I så hende (Emili, red.) på en mandag, ville I tænke, at det der går helt galt på fredag, griner han.

Artiklen fortsætter under videoen...

Færdige: Ude af 'Vild med dans'

Stor forskel
Hos TV2 er de bevidste om, at Emili Sindlev tidligere har gået til dans, men det er intet problem, forsikrer de.

'Det er ikke en regel, at man aldrig må have danset før, når man er med i 'Vild med dans'', lyder det i en udtalelse fra Thomas Richard Strøbech, underholdningsredaktør på TV2.

'Emili har gået til hip hop, da hun var yngre, og der er milevid forskel fra holddans i hip hop til standard-latin dans, så Emili står over for en masse nye udfordringer ligesom alle andre nydansere og har trænet hårdt hele ugen for at levere sin præstation her til aften', siger han videre.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?