De mange seere af det populære underholdningsprogram Vild med Dans er godt og grundigt sure over dommer Britt Bendixens kommentar under aftenens udsendelse.
Her fornærmede hun roeren René Holten ved at betvivle deltagerens intelligens.
- Jeg har hele tiden troet, at du var en højt begavet mand. Men hvis ikke du kan lære at danse bedre på en uge, så er du ikke så begavet, som jeg troede, lød den skandaløse sviner fra dommeren.
Kommentaren har fået danskerne til tasterne. På Twitter er mange seere rasende over Britt Bendixens kommentar, og flere kalder nu på en fyreseddel til Vild med dans-dommeren.
- Den kommentar fra Britt Bendixen burde kort og godt udløse en fyreseddel. Det er uanstændigt, skriver Jonas Sørensen.
Han er langt fra den eneste, som mener, at kommentaren var langt over stregen.
- Britt har altid være min yndlings - sjov, skarp og uendelig herlig. I aften er hun en skuffelse. Desværre formentlig sidste sæson med hendes deltagelse, skriver Sarah Engel.
Her kun se et udpluk af kommentarer af Vild med dans' Twitter-hashtag #VMD17.
Skandale i 'Vild med dans': - Du er ikke så godt begavet, som jeg troede