Det skabte bestemt vrede blandt seerne af 'Vild med dans', da Silas Holst og Lise Rønne blev belønnet med et nital af Jens Werner efter deres freestyle.
'Skift Jens forudindtagende Werner ud det er en skandale hvordan han bortdømmer Silas og Co. gang på gang. Skam dig Jens', lød en af kommentarerne i Ekstra Bladets live.
'Skammelig karakter til Lise og Silas fra Jens W.', skriver en anden.
'Tarvelig karakter fra Jens Verner til Silas og Lise', i stemmer en tredje.
Men selvom karakteren fra Werner virkede hård på seerne, er det ikke noget, der påvirker Silas.
Han har nemlig sagt sit farvel til programmet.
Det fortæller han til Ekstra Bladet ved fredagens finale af 'Vild med dans', hvor han tog andenpladsen med partneren Lise Rønne.
- Jeg vil sige, jeg tænker tit over, hvad dommerne giver, men lige i dag havde jeg ikke så mange meninger om det. De kunne have givet os fire syv-taller, for når man har været her i ni år og har sat sit sidste trin, så er det ikke det, der fylder, hvad fire mennesker mener. Jeg har ikke meget at sige til det. Det synes han, og det skal han have lov til.
Siger pænt farvel
Silas Holst har danset sin sidste sæson i 'Vild med dans', og det er han faktisk rigtig glad for.
- Der blev sagt mange fine ord, og det er noget, jeg vil tage med mig fra programmet, og jeg vil tænke på dem, når jeg savner det, fordi det kommer jeg helt sikkert til at gøre, fortæller han og fortsætter:
- Der er en grund til, at jeg siger 'tak for nu'. Der er mange søde mennesker, og jeg er glad for alle dem, der har bakket mig op og fulgt med. Men det er også derfor jeg slutter. Min egen psyke kan ikke holde til at blive kaldt alt muligt og blive svinet til mere, fordi der har været meget i denne her sæson, og det har sat et endeligt slut for mig.
Ekstra Bladet ville meget gerne have talt med Jens Werner omkring hans pointgivning, men han nægtede at tale og flygtede fra scenen.
Godt tilfredse
Silas og Lise var da også rigtig tilfredse med deres andenplads i konkurrencen.
- Vi er sindssygt tilfredse med en andenplads, lyder det fra Silas, der suppleres af partneren Lise Rønne:
- Vi er meget stolte. Det var nogle suveræne vindere.
Parret måtte se sig slået på målstregen af Asta og Jimilian, mens Pernille og Morten fik en tredjeplads i dette års 'Vild med dans'.
Hvis du vil vide mere om, hvad danserne kræver, når de er backstage, kan du læse mere her (+).
--------- SPLIT ELEMENT ---------