'Er der nogen, der ved, hvorfor Jens Werner har handsker på??'
'Hvad sker der med de handsker'
'Hvad foregår der? Hvorfor har Werner handsker på. Er der koldt i studiet'.
'De handsker stjæler da al opmærksomheden. Er det på grund af corona?'
Under fredagens 'Vild med dans' væltede det ind med kommentarer i Ekstra Bladets liveblog fra seere om én ting. Nemlig Jens Werners handsker.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kæmpe chok: Par udgår af 'Vild med dans'
Her vil alle vide, hvorfor den garvede dommer havde valgt at iklæde sig sorte læderhandsker indenfor i dagens anledning.
Netop det har Ekstra Bladet forsøgt at få svar på fra Jens Werner, men han skyndte sig hjem efter fredagens dans.
Artiklen fortsætter under billedet...
Efterfølgende fangede vi ham dog over sms, og her var svaret klart.
'Jeg havde lyst til den stil', lyder det fra Werner, der fortsætter:
'De er fra Herrernes Magasin i Nørregade'.
Hvis du kunne tænke dig at kopiere looket, er tippet hermed givet videre.