Sjov detalje: Her har du set hende før

Neva Lund, der er en del af gruppen Ida & Neva, har en helt særlig forbindelse til 'X Factor'

Lise Rønne måtte træde til som vært i sidste øjeblik.

Hvis du synes, at Neva Lund, der er en del af Blachmans gruppe Ida & Neva i dette års 'X Factor', virker bekendt, så er du ikke helt gal på den.

I 2018 var hun nemlig med i 'X Factor' - dog fra en noget anderledes position, end hun er i årets 'X Factor'.

For tre år siden sad hun i det selvsamme studie ude blandt publikum, hvor hun så sine forældre Anne Mette og Thomas optræde i de store 'X Factor'-liveshows.

 

Dengang var de nemlig med i 'X Factor' - også som en af Thomas Blachmans grupper.

Ægteparret nåede da også hele vejen til tredje liveshow, inden de måtte forlade programmet. Og netop forældrenes deltagelse har givet 17-årige Neva blod på tanden til selv at melde sig til 'X Factor' i år, hvor hun nu er nået hele vejen til liveshows.

Pinligt ringe: Det er jo talentløst

- At mine forældre var med, har jo helt klart gjort, at jeg har fået blod på tanden, siger Neva til Ekstra Bladet, da vi fanger hende og Ida Jensen over telefonen til en snak efter fredagens liveshows.

Pinligt ringe: Det er jo talentløst

- Jeg har jo fulgt meget med på sidelinjen, og det har helt klart givet mig lysten til at stille op selv. Mine forældre havde det for fedt med at være med i 'X Factor', og det gav mig lysten til at prøve det, for jeg var da lidt misundelig på dem. Det skal jeg gerne indrømme.

Annemette og Tomas røg ud i tredje liveshow. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annemette og Tomas røg ud i tredje liveshow. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Neva Lund fortæller, at hendes forældre derfor også er en stor støtte igennem hendes 'X Factor'-eventyr.

- De kan jo sætte sig ind i det på en helt anden måde, end mange andre kan, fordi de selv har stået der, siger Neva, der får mange gode råd fra sine forældre:

- De vil gerne være med i alt og vide, hvad der foregår. Det er meget sødt. Det har også gjort, at jeg har følt mig mere rolig i det, der foregår, fordi jeg ved, hvad det er for en proces, man kommer igennem, og mine forældre er meget stolte og glade.

Selvom Neva Lund egentlig stillede op som solist, er især forældrene glade for, at hun af Blachman endte med at blive sat sammen med Ida.

Undrede du dig også? TV2 svarer på kritik

- Mine forældre havde jo også Blachman som mentor dengang, så på den måde er det meget sjovt, siger hun og fortsætter:

- Og som mine forældre siger, så er det virkelig en fordel at være en del af en gruppe, fordi man så aldrig er alene om det, og man har nogle at gå igennem det hele sammen med. Det synes jeg virkelig er rart.

Ida & Neva var fredag på livescenen for første gang. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ida & Neva var fredag på livescenen for første gang. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Også Neva Lunds makker Ida har tidligere været med i 'X Factor'.

I 2018 var hun med i en pigegruppe, som nåede hele vejen til bootcampen. På falderebet trak en af gruppemedlemmerne sig dog, og det betød, at Idas 'X Factor'-eventyr sluttede brat.

Tordner over TV2: - Det er dybt usmageligt

Hvordan det går Ida & Neva videre i 'X Factor', kan du se på fredag klokken 20 på TV2 og TV2 Play.

--------- SPLIT ELEMENT ---------