Skal ikke være dommer på 'X-Factor Israel' alligevel

Simon Cowell skal ikke være dommer i den israelske udgave af X-Factor alligevel. Det siger talsperson for produktionen af programmet

Simon Cowell er hovedmanden bag to britiske tv-programmer 'the X Factor' og 'Britian's Got Talent. Foto: Ritzau Scanpix
Simon Cowell er hovedmanden bag to britiske tv-programmer 'the X Factor' og 'Britian's Got Talent. Foto: Ritzau Scanpix

Ophavsmanden til X-Factor, Simon Cowell, har droppet at være dommer i den israelske udgave af programmet. Det skriver Variety.

Det sker efter, at det i december sidste år blev annonceret, at han ville optræde som gæstedommer i programmet.

Efter rygterne florerede om Cowells aflysning i sidste uge, fortalte en repræsentant for produktionsselskabet 'Reshet' til Variety, at det skyldtes konflikten mellem Israel og Gaza.

Personlige årsager
Men i søndags kunne en talsmand for 'Reshet' fortælle, at aflysningen altså sker grundet 'personlige årsager'.

Repræsentanter for Simon Cowell har ikke ville kommentere sagen over for Variety.

Hans optræden på det israelske show ville være første gang, at 'X-Factor'-skaberen optræder som dommer udover det britiske og amerikanske X-Factor.

Eurovision 2022
'X Factor Israel' skal for første gang bestemme, hvem der skal repræsentere Israel til Eurovision i 2022. Men det bliver altså uden Simon Cowell.

Programmet har dog været en del af sendefladen i landet siden 2013.