Skrev sammen i fire år: Nu tjekker Maya ind i 'Bachelor'

Maya tjekker ind i denne uges 'Bachelor', hvor hun får en blandet modtagelse af de andre kvinder

Maya får en blandet modtagelse af de andre kvinder i 'Bachelor'

Da Maya for fire år siden matchede med Casper Berthelsen på Tinder, havde hun nok næppe forestillet sig, at der skulle et tv-program til, før de to skulle møde hinanden ansigt til ansigt.

Men i denne uges 'Bachelor' på TV 2 Play tjekker den 30-årige kostvejleder og personlige træner fra Aarhus ind i programmet og slutter sig dermed til de i forvejen 16 kvinder, der kæmper om at få den danske 'bachelors' opmærksomhed.

- Jeg ville aldrig have meldt mig til programmet, hvis ikke det var en, jeg kendte, der var med. Det var, da jeg så traileren, at jeg tænkte, at jeg måske skulle prøve det, fortæller hun, da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen.

Maya deltager i 'Bachelor' på TV 2 Play. Foto: Lotta Lemche / TV 2
Maya deltager i 'Bachelor' på TV 2 Play. Foto: Lotta Lemche / TV 2

De to mødtes på datingappen, men Caspers udstationering og Mayas rejselyst kom i vejen for et fysisk møde. I stedet har de siden skrevet sammen sporadisk.

- Da jeg ser, at han skal være med i programmet, har vi ikke snakket sammen i lang tid, men så tænkte jeg bare, at jeg lige ville sende ham en besked. Så jeg skrev, at jeg syntes, det var modigt, og at hvis han ikke fandt kærligheden i Grækenland, så kunne det være, vi kunne ses i Aarhus, siger hun.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Tog chancen
Casper svarer, at han da håber, de ses i Grækenland, hvor programmet optages, og selvom hun til at starte med er afvisende, kan hun ikke få det ud af hovedet.

- Så tænker jeg, at jeg elsker at rejse, og jeg elsker oplevelser, og han ser jo ud til at være en sød fyr, så hvorfor ikke tage chancen. Så jeg laver ansøgningen i sidste øjeblik og kommer med gennem en videocasting, fortæller hun.

Og i tirsdagens afsnit står hun der så og skal møde Casper og de kvindelige deltagere.

- Det var overvældende, og jeg forventede, at pigerne ikke ville tage så godt imod mig, fordi jeg kommer senere. Men jeg blev mødt af kæmpe smil af de piger, der tog imod mig på daten. Det var en lille smule akavet, fordi der gik lang tid, før jeg selv fik mulighed for at sige noget. Men jeg fik da lige sagt i sjov, at det er rart at se, at han også findes i virkeligheden, fortæller hun med et grin.

Hvordan det går Maya i programmet, kan du følge på TV 2 Play, hvor der kommer nye afsnit af 'Bachelor' tirsdag, onsdag og torsdag.

Alting er altid lidt større og vildere i USA, og det gælder også skandalerne i den amerikanske udgave af tv-programmet 'The Bachelor', som både tæller utroskab, polititilhold og trekantdramaer.