Skriver 'X Factor'-historie: Syv skal synge sammen

Thomas Blachman har som den første danske dommer i 'X Factor' dannet en gruppe med syv medlemmer

Det er efterhånden blevet kutyme, at den 'X Factor'-dommer, der får ansvar for grupperne, sammensætter sine egne gruppe inden bootcampen.

I fredagens udgave af det populære underholdningsprogram på TV2 kan Thomas Blachman dog skrive 'X Factor'-historie med sammensætningen af en gruppe på hele syv medlemmer.

Det er nemlig første gang i det danske 'X Factor', at en gruppe på den størrelse medvirker.

Medlemmerne i gruppen er alle tidligere deltagere, som ikke klarede sig videre fra auditions eller Five Chair Challenge.

Et af dem er 16-årige Louise Westergaard fra Broager, der til mange seeres store fortrydelse måtte se sig slået ved Oh lands Five Chair Challenge.

Louise Westergaard blev valgt fra af Oh Land fredag aften. Foto: Lasse Lagoni/TV2 Danske kendte Frustrerede seere: 'Snotdumt'

Oh Lands beslutning om at sende Louise ud har i den grad delt vandene. Foto: Lasse Lagoni/TV2 Film, tv & radio Svarer på heftig kritik: - Det gør ondt

Helt vildt
Til Ekstra Bladet fortæller Louise Westergaard, at hun var glad for at få muligheden for at komme i en gruppe.

- Det har været helt vildt at få denne her ekstra chance for at komme til liveshows. Jeg havde ikke lige troet, at jeg ville komme tilbage, efter jeg røg ud, så det er jeg bare rigtig glad for, siger hun.

Hun har dog kun meget lidt erfaring med at synge med andre.

Louise Westergaard var blot 15 år, da hun var til audition. Nu er hun blevet 16 år gammel, og hun håber på at tage 'X Factor' med storm. Foto: Lasse Lagoni Film, tv & radio Får alle til at græde: - Jeg havde aldrig regnet med det

- Jeg har kun prøvet at synge med mindre grupper eller med en veninde, så det er en helt ny oplevelse for mig. Men vi elsker alle sammen musik, og alle har en drøm om at komme videre med det, siger hun og fortsætter:

- Vi fungerer også godt sammen. Selvom vi alle har hver vores individuelle stemme, vil vi alle sammen gruppen.

Louise Westergaard er medlem af gruppen på syv, der skal prøve, om de kan klare sig videre til liveshows i 'X Factor'. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Louise Westergaard er medlem af gruppen på syv, der skal prøve, om de kan klare sig videre til liveshows i 'X Factor'. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Trak sig
Louise og de seks andre medlemmer i hendes gruppe skal sammen med endnu en nydannet gruppe stå over for de etablerede grupper Unity, Fox & Lily og Emmelie og Laura, som alle klarede sig videre i Blachmans Five Chair Challenge.

Det gjorde også Karen Marie Duus, Julia Bielefeld og Asta Hegnet Knudsen, der til sammen danner gruppen KAJSA, men torsdag kom det frem, at de efter Five Chair Challenge havde valgt at trække sig fra programmet.

KAJSA trækker sig fra 'X Factor'. Foto: Lasse Lagoni / TV2 Film, tv & radio Trækker sig kort før program

Deres exit banede vejen for, at Blachman kunne danne de to nye grupper.

- Da jeg fik beskeden om KAJSA, tænkte jeg 'fedt, så kan jeg lave en gruppe mere.' Og det bliver som regel det bedste, lød det fra Thomas Blachman til TV2 i den forbindelse.

Hvem Louise Westergaard skal synge sammen med, og hvordan det går de to nye grupper, kan du finde ud af i 'X Factor' på TV2 og TV2 Play fredag aften.

De mange musikere, der har siddet bag dommerbordet i 'X Factor', har ikke helt ubetydelige formuer at gøre godt med. Læs om de rige dommere her (+).

27 kommentarer
Vis kommentarer