'Snydt' for en Oscar: Nu reagerer han

Selvom anmelderne elsker hans seneste optræden i filmen 'Uncut Gems', må Adam Sandler gå tomhændet hjem fra næste Oscar-ceremoni

Adam Sandler synes, det ville være 'fandens sjovt', hvis han havde vundet en Oscar. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Adam Sandler synes, det ville være 'fandens sjovt', hvis han havde vundet en Oscar. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Adam Sandler er normalt ikke en mand, man forbinder med noget så prestigefyldt som den årlige Oscaruddeling. Ikke desto mindre er det faldet flere for brystet, at han ikke scorede en nominering for bedste mandlige hovedrolle, da de blev offentliggjort mandag.

Selvom 53-årige Sandler mest er kendt for sin komik, der konsekvent sigter under bæltestedet, er hans hovedrolle i filmen 'Uncut Gems' blevet rost til skyerne af anmeldere verden over. Rollen kastede blandt andet nomineringer til Critics' Choice Movie Awards og Independent Spirit Awards af sig, men det var altså ikke nok til Oscaruddelingen.

Sandler er ikke ligefrem kendt som typen, der tager tingene tungt, og det underbygges også af hans Twitter-opslag, hvor han tager bladet fra munden for at give sin mening om sagen.

'Dårligt nyt: Sandman får ingen kærlighed fra akademiet. Godt nyt: Sandman behøver ikke længere gå i jakkesæt. Tillykke til alle mine venner, som blev nomineret, specielt Mama,' skriver han.

Jennifer Aniston er ofte blevet rost for sin flotte barm. Her dog skjult bag en sort top. (Foto: All Over Press) Intl. kendte Aniston opfordret til at være topløs på tv: Se hvad der skete

'Helt oppe at køre'
Adam Sandler er godt klar over, han ikke er det første navn, man tænker på, når de eftertragtede statuetter skal uddeles. Ved en anden prisuddeling i New York i sidste uge, fortalte han ET, at det ellers ville være 'fandens sjovt', hvis han vandt.

- Jeg er helt oppe at køre over at være med i den her film, og det ville også være pissedejligt at vinde, lød dommen fra ham, før han dog hurtigt fastslog, at han ikke laver film for at vinde priser.

- Specielt ved den her film vidste jeg, at noget var anderledes. Jeg var helt vild efter at lave den.

'Uncut Gems' sprang biograferne over i Danmark, men kan ses på Netflix lige nu.

Se også: Medie: Netflix vil opkøbe biografer

49 kommentarer
Vis kommentarer