Efter hele tre sange kunne vinderen af 'X Factor' 2021 findes fredag aften.
Det blev i sidste ende Oh Lands solist, 15-årige Solveig, der tog sejren for næsen af holdkammeraten Nikoline.
Nikoline Steen Kristensen og Solveig slog Simon & Marcus efter den første runde, hvor de måtte se sig slået og valgt fra af seerne.
Det betød også, at Oh Land endelig fik sig en sejr, efter hun i de første to sæsoner ikke har haft en deltager med i finalen.
Forstenet på scenen
Finalen var heller ikke uden drama. Deltageren Nikoline blev nemlig under sin første optræden med sangen 'Fly Away' af Tones and I fuldkommen forstenet under sin sang.
- Er du okay, lød det bekymret fra Lise Rønne fra scenen.
- Vi tager lige en pause, sagde hun videre.
Dermed måtte Nikoline følges ud fra scenen af dommeren Oh Land, mens Lise Rønne holdt showet i gang.
Det lykkedes dog den unge kvinde at komme i gang igen.
Singlen 'Alle tråde' fra Nikoline og Solveigs version af 'Cranes in the sky' er nu udgivet og klar til download, hvis man er vild med 'X Factor'-deltagernes sange.
Bookmakere: Her er vinderen af 'X Factor'
Præmien til vinderen er en kontrakt med Universal Studios, et hjemmestudie og en session med Simon Cowell, der har opfundet 'X Factor'.