Torsdag kan verdens biografgængere efter 13 år gå i biografen for at se opfølgeren til 'Avatar' fra 2009.
Store dele af filmen foregår i eller under vandet på den fiktive planet Pandora, og derfor mente holdet bag filmen, at det var oplagt at afholde deres pressemøde for filmen i Japan ved et stort delfinshow.
Men den slags omgang med dyr er for meget for dyrerettighedsforeningen PETA, der retter en kritik af den canadiske instruktør James Cameron, der står bag filmen.
- At begrænse langtsvømmende delfiner i betontanke og bruge dem som surfbræt – mens man rider på deres ansigter i cirkus-shows - er noget, skurkene i 'Avatar' ville gøre, siger organisationens amerikanske vicepræsident Lisa Lange til Platbasednews.
Den danske afdeling af dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection er ligeledes utilfredse med delfin-showet.
'Det er under al kritik, at Cameron ikke selv kan se, hvor forkert og bizart det er at holde en glamour-fest ala Hollywood i et japansk delfinarium, hvor dyrene er indespærret i små klorfyldte plastikbassiner, hvor de er tvunget til at optræde stik imod deres naturlige instinkter', skriver Esben Sloth, der er kampagnechef i World Animal Protection DK, i en mail til Ekstra Bladet.
'At udnytte vilde dyr på den måde er helt uacceptabelt og stik imod de intelligente og sociale dyrs naturlige instinkt. Dyrene er dømt til indespærring på livstid med det ene formål at optræde som cirkusklovne for mennesker. Det store show med lys og høj musik føjer kun yderligere stress til de vilde dyrs unaturlige liv i de små bassiner', lyder det videre fra Esben Sloth.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Nicklas Bendtner er blevet vært på et nyt tv-program. Hør ham forklare hvorfor og hvad det går ud på i ugens udgave af 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app.