Stop så, Bodil og Sofie!

Jeg har kastet mig over reklamerne på tv. Det skulle jeg ikke have gjort. Det skulle Bodil Jørgensen og Sofie Linde heller ikke

Foto: Linda Johansen og Mads Nissen
Foto: Linda Johansen og Mads Nissen
Følg Film og tv

Hans Pilgaard har fået nyt alarmsystem. Godt for ham, men jeg ved nu ikke, om jeg ville købe elektronik af en mand, der TALER til computeren i ’Hvem vil være millionær?’.

Jeg ser reklamer i tv. På chefens ordre. Det er snart jul og Black Friday, og jeg skal kigge på, hvordan storkapitalen forsøger at trække os alle sammen ind i deres respektive udgaver af Bodil Jørgensens pinagtige slikbutik.

Alle bookmakere og internetkasinoer er ’prisvindende’. Er der nogen, der ved, hvornår de afholder de konkurrencer? Hvis de så bare kunne snakke dansk. Altså:

– Jeg trænger til et ordentlig slag pip.

Det er der jo ikke nogen, der siger i virkeligheden. Men det skulle åbenbart ikke ødelægge de dyre reklamedrenges debile idé.

Søren Baastrup er Ekstra Bladets kulturkommentator - og så er han i den grad træt af dårlige reklamer. Foto: Henning Hjorth
Søren Baastrup er Ekstra Bladets kulturkommentator - og så er han i den grad træt af dårlige reklamer. Foto: Henning Hjorth
 

Sproget sejler
Det med sproget sejler generelt.

– Hos Hiper tror vi på jer, der drømmer stort. Derfor fortjener I det mest inspirerende internet.

Spørgsmål: hvad er et inspirerende internet? Findes der andre slags end det, der normalt driver min e-mail og degenererende pornoafhængighed?

Nå, den med Bodil Jørgensens slikbutik er der vist ikke mere. Det var ellers min yndlingsaversion. Især den, hvor The Beatles havde været inde i butikken og hørt ’op på lakridserne’ som ’Ob-La-Di, Ob-La-Da’. Jeg håber, Nørregades tekstforfatter er væltet på sit el-løbehjul på vej til grødbutikken i Kødbyen.

Nu er Bodil i stedet kommet med i Spangsberg-reklamerne. De KUNNE åbenbart blive mere irriterende.

Hey, jeg er med på, at hun er sød og sej og kristen og blev mor i en sen alder og skidefin i ’Badehotellet’, men … stop det nu, Bodil. Jeg bliver snart ligeså arrig som ham fra Kohberg, der insisterer på at være rigtig bager, selvom vi alle sammen godt ved, han ikke er det.

Doven, dårlig humor
I gamle dage gav Lars Larsen os et godt tilbud, Tina Kjærs modne meloner vækkede vores lyster, og Polle fra Snave fik os til at grine. I dag er alt doven, dårlig humor eller bare irrationelle følelser. Det sidste er faktisk det værste.

– Brilleglas handler ikke om glas, men om dig og hvem du er, siger Louis Nielsen. Tryg mener, du som kunde har reddet liv. For helvede, kan vi ikke bare få nogle billige forsikringer og briller i den rigtige styrke?

Allerværst er selvfølgelig woke-bølgen. Gillette og SAS fik fortjent på puklen for deres had mod hvide mænd. Men vi har i virkeligheden kun set de første krusninger, og Radikale Venstres våde drøm er et mareridt i reklameblokkene: Zalando og IKEA hepper kun på de brune, non-binære og dem, der er endda meget bekymrede for miljøet, og Arlas fuldskæggede hipster drikker nu laktosefri mælk. Af et syltetøjsglas. Med en blomst i.

Sofie Linde er blevet ansigt for Matas, og det måtte jo komme, for Gretha Thunberg var nok for dyr. Sofie er undersminket og uden bh, selvfølgelig, for som i efterhånden de fleste reklamer er budskabet, at det er fedt at være anderledes, og at du er god, som du er. Men at du for en sikkerheds skyld nok hellere lige må købe noget mere - og helst det samme som alle de andre.

Se, dét kan man kalde pip.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?