Stopper på TV 2 efter få måneder

Katrine Hertz Mortensen scorer nyt job og forlader TV 2

Katrine Hertz Mortensen stopper på TV 2. Foto: Agnete Schlichtkrull / TV 2
Katrine Hertz Mortensen stopper på TV 2. Foto: Agnete Schlichtkrull / TV 2
Følg Film og tv

I april sidste år kunne en glad Katrine Hertz Mortensen fortælle, at hun efter en pause på flere år vendte tilbage til TV 2 som vært på det politiske magasin 'Besserwisserne' på TV 2 News fra og med 1. juni 2021.

Det blev dog en kort fornøjelse på kanalen.

Efter få måneder stopper hun nemlig på TV 2 for i stedet at blive kommunikationsdirektør i biotech-virksomheden Evaxion.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Det var ellers en glad Katrine Hertz Mortensen, der vendte tilbage til TV 2 for et par måneder siden:

- Jeg har i den grad nydt at være ude 'på den anden side' og arbejde strategisk med kommunikation og branding, og nu glæder jeg mig rigtigt meget til at komme tilbage til journalistikken og til den energi, præcision og hastighed, man arbejder med på News, lød det fra Hertz Mortensen i en pressemeddelelse.

- Det er ti år siden, jeg sidst sad i News-studiet som vært, men som seer har jeg aldrig forladt kanalen, sagde hun videre.

I 2014 skiftede Katrine Hertz Mortensen fra TV 2 for i stedet at blive pressechef hos Liberal Alliance, hvor hun siden blev kommunikations- og kampagnechef.

Inden hun vendte tilbage til TV 2 arbejdede hun i tre år som kommunikationschef i Dansk Design Center.

Afløser fundet
Værtsstolen på 'Besserwisser' kommer dog ikke til at stå tom. Hun bliver nemlig afløst af Ask Rostrup, der tirsdag meddelte, at han stopper som chefredaktør på TV 2 News.

- At forlade chefredaktørjobbet på NEWS er den sværeste beslutning, jeg nogensinde har taget i mit arbejdsliv, men jeg må konstatere, at jeg ganske enkelt ikke kan få mit hoved rundt om jobbet. Jeg troede, at det ville blive det bedste nogensinde, men i dag må jeg indse, at jeg simpelthen ikke trives. Jeg har derfor valgt at forlade jobbet i spidsen for en kanal, jeg i dén grad tror på som fremtiden for uafhængig og troværdig tv-nyhedsformidling, siger Ask Rostrup i pressemeddelelsen.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Katrine Hertz Mortensen, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.