Stoppet af produktionen: Det var mobning

Tonen blev så grov på 'Paradise Hotel', at produktionen helt ekstraordinært valgte at skride ind

Sille og Sofia valgte efter programmet at lægge deres stridigheder bag sig, men det varede dog ikke længe. Foto: Nent Group
Sille og Sofia valgte efter programmet at lægge deres stridigheder bag sig, men det varede dog ikke længe. Foto: Nent Group
Følg Film og tv

Selvom 'Paradise Hotel'-deltagerne Sille Nimholm og Sofia Kumasci efter programmet valgte at begrave stridsøksen, er den blevet gravet op igen.

For det er efterfølgende kommet Sofia for øre, at Sille skulle have svinet hende så groft til, at produktionen valgte at skride ind.

Klippet er heller ikke blevet bragt i programmet. Det skriver Realityportalen.

Og selvom det ikke er en nyhed, at bølgerne til tider går højt på 'Paradise Hotel', så er det langt over grænsen ifølge Sofia.

Til Ekstra Bladet fortæller hun, at hun ville ønske, klippet var blevet bragt.

- Jeg fik at vide af Yazmin, at det var decideret mobning, det, der blev sagt. Sille har åbenbart talt så grimt om mig, at produktionen måtte stoppe hende, fortæller hun og fortsætter:

- Men jeg ville faktisk ønske, at produktionen havde valgt at vise det, så folk kunne se, hvor falsk hun egentlig er. Hun råber konstant op om moral og kerneværdier, og så vælger hun at svine mig til på den måde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sofia fortæller til Ekstra Bladet, at hun føler sig røvrendt. Foto: Henning Hjorth
Sofia fortæller til Ekstra Bladet, at hun føler sig røvrendt. Foto: Henning Hjorth
 

Har sagt undskyld
Da Ekstra Bladet fanger Sille over telefonen, undrer hun sig over udlægningen.

For ifølge Sille var det både hende og Stine, der i dag kalder sig Nora, som befandt sig på værelset.

- Yazmin var der slet ikke. Vi var kun to mennesker nede på værelset. Det var mig og Nora, som begge sviner Sofia til. Og det er faktisk Nora, der får det første opkald fra produktionen, og jeg får så et opkald bagefter. Jeg kan ikke huske præcis, hvad der blev sagt, men vi fik i hvert fald at vide, at vi skulle snakke ordenligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sille fortæller, at hun efter programmet tog fat i Sofia for at give hende en undskyldning. Foto: Henning Hjorth
Sille fortæller, at hun efter programmet tog fat i Sofia for at give hende en undskyldning. Foto: Henning Hjorth

Sille fortæller, at hun efter programmet tog fat i Sofia og undskyldte for sin opførsel.

- Jeg kan heller ikke huske, hvilke ord jeg fik sagt, men jeg ved, at det var over grænsen, og netop derfor skrev jeg også og undskyldte til Sofia, så snart programmet var slut, forklarer Sille og understreger, at undskyldningen dengang blev godtaget.

Men Sofia retter altså ikke sin vrede mod Nora, lader hun forstå.

- Hvorfor er det kun Sille, som du retter din vrede imod og ikke Nora?

- Nora kom til mig efter programmet og undskyldte ansigt til ansigt for de grove ord og var oprigtigt ked af situationen. Men det, som Sille har sagt undskyld for, det er alligevel blevet vist på tv, så hun er vist bare heldig, at det andet, som hun ikke ville stå ved, ikke er kommet med, forklarer hun.

Nent Group, der står bag Viaplay, som viser 'Paradise Hotel', skriver i en mail til Ekstra Bladet, at de ikke kan kommentere på den konkrete sag, men at de vægter den gode tone højt.

'Det er meget vigtigt for os, at vores deltagere opfører sig pænt over for hinanden, mens de er på hotellet – og det er de heldigvis enormt gode til. Produktionen har altid mulighed for at bryde ind, hvis de vurderer, at det er nødvendigt. Vi filmer døgnet rundt på Paradise Hotel, og det er derfor ikke alle optagelser, vi har plads til i de endelige programmer', siger Kenneth Kristensen, programdirektør hos Nent Group.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time