Stor lykke: Kan slet ikke forstå det

Katrine Aakjær Nielsen og kæresten Jeppe skal være forældre igen

Katrine Aakjær Nielsen deltog i DR-programmet 'Gift ved første blik' i 2014. Siden da er der sket meget, og hun kan nu snart kalde sig mor til to. Foto: Snowman/DR
Katrine Aakjær Nielsen deltog i DR-programmet 'Gift ved første blik' i 2014. Siden da er der sket meget, og hun kan nu snart kalde sig mor til to. Foto: Snowman/DR

Katrine Aakjær Nielsen, der af mange er kendt fra 'Gift ved første blik', smiler ekstra stort for tiden.

En af hendes største drømme er nemlig gået i opfyldelse: Hun og kæresten Jeppe skal inden længe være forældre igen.

Det afslører hun i et opslag på Instagram, som Ekstra Bladet har fået lov til at dele.

I opslaget deler hun et billede af parrets datter Karla, der står med en dukkevogn og en række scanningsbilleder.

'Nogle gange opstår de største mirakler, når de er allermindst ventet men allermest ønsket. Karla har lige et halvt år mere til at øve sig på storesøsterrollen, før det for alvor går løs', skriver hun og fortsætter:

'Vi kan slet ikke forstå, at vi snart er verdens heldigste forældre til hele to perfekte mirakler, og at vi kan give Karla den største gave i livet', skriver hun videre.

Katrine Aakjær Nielsen blev gift med Jakob Bay i 'Gift ved første blik'. I dag har hun dog fundet en ny kæreste, og sammen bliver de snart forældre for anden gang. Foto: DR
Katrine Aakjær Nielsen blev gift med Jakob Bay i 'Gift ved første blik'. I dag har hun dog fundet en ny kæreste, og sammen bliver de snart forældre for anden gang. Foto: DR
 

Fandt ikke kærligheden i programmet
Katrine Aakjær Nielsen var med i 'Gift ved første blik' tilbage i 2014.

Her blev hun gift med deltageren Jakob Bay. De to blev ved med at være kærester for en stund efter programmet, men forholdet holdt ikke i længden, da afstanden blev for stor for Aarhus-pigen og Jacob, der boede i Hvidovre.

Siden fandt hun kærligheden i kæresten Jeppe, og i 2020 annoncerede de to, at de var blevet forlovet, og at de inden længe skal giftes. Året før blev de forældre til datteren Karla.

I øjeblikket ruller en ny sæson af 'Gift ved første blik' over skærmen på DR, og her er alt langtfra, som det ser ud på skærmen. Kom med bag kameraet lige her.