Stor TV 2-satsning bløder seere

'Lego Masters' har over de sidste par uger mistet mange seere på flow-tv. TV 2 er dog slet ikke bekymrede

Mød dommer i den danske version af Lego Masters Søren Dyrhøj.

Det startede ellers så godt.

Men de sidste par uger er seerne til det Lego-byggende program faldet fra.

Da 'Lego Masters' blev sendt første gang så hele 910.000 seere med live - og efterfølgende på streaming.

Sidste fredag var det tal 521.000, da TV 2 sendte programmet live. Det viser tal fra Kantar Gallup, der dog endnu ikke inkluderer streaming.

Dermed kan TV 2's nye fredagssatsning altså ikke konkurrere med forgængeren 'X Factor', hvor tæt på en million fulgte med, når de håbefulde sangere gav alt, hvad de havde.

I programmerne skal deltagerne bygge det vildeste Lego med de bedste historier. Foto: TV 2
I programmerne skal deltagerne bygge det vildeste Lego med de bedste historier. Foto: TV 2
 

Slet ikke skidt
Men ifølge TV 2 er tallene slet ikke så dårlige, som det vises hos seer-undersøgelsen Kantar.

Det skyldes, at flere folk streamer, når de ser programmet.

Derfor er redaktør Stine Ravn også rigtig tilfreds med programmet.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Vi er rigtig godt tilfredse med vores seertal på 'Lego Masters', som hver uge ses af langt over en halv million mennesker. Vi har et andet og mere komplet billede end de seertal, som Kantar udsender, fordi vi har mange seere, der ser ’Lego Masters’ som snigpremiere på TV 2 Play, som ikke tælles med her.

Programmet er også en succes i udlandet, hvor både USA og Australien har lavet en version, hvor de bygger med det danske Lego. PR-foto
Programmet er også en succes i udlandet, hvor både USA og Australien har lavet en version, hvor de bygger med det danske Lego. PR-foto
 

Kan ikke få tallene
Ifølge redaktøren fra TV 2 er det også meget naturligt, at tallene er faldet siden premieren.

- Det er helt forventeligt, at seertallene fra Kantar falder efter premieren, som ikke har snigpremiere ligesom resten af sæsonen. Vi oplever generelt, at flere og flere danskere ser programmer på streaming, inden de bliver sendt på tv, og lige når det passer dem. Streaming er i stor fremgang, og derfor er det essentielt, at vores programmer også klarer sig godt her. Skal man kigge på seertal, er det hele billedet, vi forholder os til, og dér klarer ’Lego Masters’ sig flot.

Der er meget, man ikke ser på skærmen. Du kan læse meget mere om programmet, og hvordan det egentlig foregår med deltagernes pauser og lange dage her.