Store ambitioner: Vil være bedre end 'Sjit Happens'

Der er lagt i selen til en masse drengestreger og fest og farver, når den nye danske serie 'Fars Drenge' får premiere mandag

Både Allan Hyde og Aske Bang har prøvet at være både foran og bag skærmen. Foto: Henning Hjorth
Både Allan Hyde og Aske Bang har prøvet at være både foran og bag skærmen. Foto: Henning Hjorth

På mandag får Danmark en helt ny komedieserie.

Og det går ikke stille for sig, når de fire bedste venner, Pelle, Oliver, Jens og Mathias, der bor sammen i Pelles store lejlighed på Frederiksberg Alle, når man følger de fire voksne mænd, som alle opfører sig som teenagere, tager seerne med ind i deres hverdag.

'Fars Drenge' er den danske version af en norsk hitserie ved navn 'Hvite Gutter', som kører på femte sæson.

Der er nemlig dømt fuld fart fremad, drengestreger til den store guldmedalje og grin for alle pengene. I hvert fald blandt de fire bedste venner, som spilles af de fire bedste venner spilles af Allan Hyde, Lue Støvelbæk, Alexander Clement og Aske Bang.

Det var to intensive måneder, da de tilbage i maj startede optagelserne til serien.

Krævede meget energi
Ekstra Bladet har talt med Allan Hyde og Aske Bang, som har høje ambitioner for serien.

- Det krævede meget energi, men det var simpelthen så sjovt, fortæller Allan Hyde til Ekstra Bladet.

De to gutter har flere gange arbejdet sammen. Både på og bagved skærmen. Foto: Henning Hjorth
De to gutter har flere gange arbejdet sammen. Både på og bagved skærmen. Foto: Henning Hjorth

- Vi har ikke set det færdige resultat, men vi håber, at den er blevet god. Og vi håber, at vi får en masse positiv respons, og at der er nogle unge og voksne, som får en fed oplevelse med at se serien, fortæller Aske Bang, og fortsætter:

- Jeg håber virkelig meget, at vi bliver nomineret til en Zulu Award, så vi kan have en sjov aften alle drengene. Det er det, vi går efter. For denne her serie, så er Zulu Awards passende, fortæller han.

Bedre end 'Sjit Happens'
Men det stopper ikke her.

- Og så håber jeg, at den bliver bedre end 'Sjit Happens', lyder det kækt fra Aske Bang.

Det er skuespillerkollegaen Allan Hyde ikke helt enig i.

- Jeg skal ikke være med i en konkurrence mellem os og 'Sjit Happens', siger Allan Hyde med et grin.

Selvom de to gutter er uenige på det punkt, så er de enige om, at de glæder sig til mandag 9. august, hvor 'Fars Drenge' får premiere på Kanal 5 og Discovery +.

- Jeg vil bare have det sjovt og have en fest, fortæller Aske Bang.