Streaming-bombe: Nu opgraderer HBO Nordic

I anden halvdel af 2021 bliver streamingtjenesten HBO Nordic til HBO Max

HBO Max har blandt andet eneret på det længe ventede reunion-afsnit af tv-serien 'Friends'. Foto: Warner Bros. / Ritzau Scanpix
HBO Max har blandt andet eneret på det længe ventede reunion-afsnit af tv-serien 'Friends'. Foto: Warner Bros. / Ritzau Scanpix
Følg Film og tv

Elsker du at streame film og serier, kan du snart glæde dig til endnu mere indhold.

Direktør for HBO Max Global, Andy Forsell, oplyser i en pressemeddelelse, at man vil udvide HBO Max til Sydamerika og Europa.

- I slutningen af året (2021, red.) vil begge disse regioner være meget aktive, lyder det fra Forsell.

Det betyder, at streamingtjenesten HBO Nordic i anden halvdel af 2021 opgraderes til HBO Max, som i øjeblikket kun er tilgængelig i USA.

Nyheden kommer i kølvandet på mediekoncernen Warner Bros.' udmelding om, at man i 2021 vil kunne streame premierefilm på HBO Max samtidig med, at de vises i biografen.

Filmgigant tager stort streaming-skridt

Det er film som 'Godzilla vs. Kong', 'Suicide Squad 2' og den fjerde 'Matrix'-film, som er omfattet af beslutningen.

Også det længeventede reunion-afsnit af den populære tv-serie 'Friends' vil kunne streames på HBO Max.

Dårligt nyt fra 'Friends'-holdet

HBO oplyser, at man med opgraderingen vil fordoble antallet af film og serier, der er tilgængeligt i Europa.

Hvad det præcist kommer til at betyde for danske kunder i forhold til pris og indhold, er endnu for tidligt at sige, men HBO i Danmark oplyser til Ekstra Bladet, at HBO Max vil indeholde specifikt udvalgt indhold fra andre udbydere og studier, præcis som det kendes fra HBO Nordic i dag.

Og så kommer der mere indhold.

‘HBO Max vil have fokus på kvalitet, men udvide typen af indhold, så vi appellerer bredt,’ skriver HBO i en mail til Ekstra Bladet.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.