For første gang bliver der takket nej til roser i torsdagens afsnit af 'Bachelor'.
Sandra ville gå all in på Casper og takkede nej til Jaffers rose, mens Helle takkede nej til Casper for at satse på Jaffer. Desværre for Helle fik hun ingen rose af Jaffer.
- Det kom bag på mig, fordi vi havde, synes jeg selv, en god snak til minglingen. Der følte jeg, at der var noget at bygge videre på, og jeg var interesseret i at lære ham bedre at kende. Han kom med en fantastisk energi, som vækkede min interesse. Noget, jeg synes, der manglede hos Casper, fortæller Helle.
- Set i bakspejlet kan jeg godt se, at Jaffer og jeg nok ikke er et match. Så det har egentlig vist sig, at han tog den rigtige beslutning for os begge ved at sende mig hjem. Jeg tror ikke, at vi er det samme sted i livet lige nu i forhold til at ville de samme ting for fremtiden, fortsætter hun og fortæller, hvorfor hun takkede nej til Caspers rose:
- Jeg gjorde det primært på grund af den følelse, jeg sad med, efter snakken med Casper inden ceremonien. Jeg kunne ikke mærke kemien, og samtidig var min tålmodighed brugt op. Jeg gad ikke at vente mere på at finde ud af, om der egentlig kunne være noget mellem os, hvilket jeg ikke mærkede på daværende tidspunkt.
Artiklen fortsætter under videoen af Caspers Magic Mike-show...
Hård afsked med kvinderne
Helle fortæller ydermere, at det, hun så af Casper, ikke er det, hun leder efter i en mand. Derfor så hun ingen grund til at blive i programmet, når hun ikke så muligheden i, at kærligheden ville blomstre mellem dem. Det sværeste ved at rejse fra Grækenland var dog ikke at sige farvel til Jaffer.
- Det hårdeste var at sige farvel til alle kvinderne. Vi havde fået et tæt forhold, fordi vi havde brugt så meget tid sammen. Så da det gik op for, at jeg skulle hjem, var det faktisk det, der var det hårdeste og derfor, jeg blev så rørt, lyder det fra Helle.
'Bachelor' kan ses på TV 2 Play, hvor der kommer nye afsnit tirsdag, onsdag og torsdag.
Alting er altid lidt større og vildere i USA, og det gælder også skandalerne i den amerikanske udgave af tv-programmet 'The Bachelor', som både tæller utroskab, polititilhold og trekantdramaer.
Flere af deltagerne fra 'Bachelor' var sidste uge mødt op til Reality Awards. Du kan se hele showet eksklusivt lige her hos Ekstra Bladet.