Taler ud om vennens død: - Jeg får det nok aldrig på afstand

YouTube-fænomenet Morten Münster forsøger at lære at leve med sin store sorg, efter at Albert Dyrlund gik bort - blandt andet via en slags terapigruppe med sine influencer-artsfæller

Han var en af de første og er en af de største - YouTube-stjernen Morten Münster.

Siden begyndelsen i 2012 har han fået opbygget et regulært online-imperium med blandt andet 412.000 følgere på YouTube, og samtidig har han efterhånden fået hele sin familie ind i den populære influencer-verden, hvor de hver især kan tjene boksen bare ved at reklamere i et enkelt opslag på Instagram eller sikre sig millioner af klik på deres videoer.

Men i august var tilværelsen knapt så munter for 24-årige Morten Münster. Her døde en af hans bedste venner, Albert Dyrlund, på tragisk vis efter et fald fra et bjerg i Italien.

Taler ud for første gang
Münster har ikke tidligere udtalt sig i detaljer om vennens død, men han lukker alligevel lidt op, da Ekstra Bladet møder ham til pressemøde i forbindelse med sæson 2 af 'Jaget vildt' på Discovery+, hvor han deltager med sin mor, Hanne Münster.

- Jeg er ikke kommet på afstand af det (dødsfaldet, red.), og det tror jeg heller aldrig, at jeg kommer, men jeg tror, at man lærer at leve med en sorg, og lærer at huske på de gode minder.

- Har hans død fået dig til at overveje dit eget univers og hvad man kaster sig ud i og laver af indhold, efter at du så, hvad der skete med din gode ven? 

- Det var en uheldig situation, og det kunne være sket for enhver, så det er ikke noget, jeg tænker over i forhold til mit content på mine kanaler, siger Morten Münster.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Morten Münster laver primært videoer, hvor han spiller skuespil som forskellige selvopfundne karakterer. Udover Youtube producerer han indhold til Instagram, TikTok og Facebook, ligesom han har skrevet en bog. Her med sin mor, Hanne, der også er YouTuber. Foto: Jonas Olufson
Morten Münster laver primært videoer, hvor han spiller skuespil som forskellige selvopfundne karakterer. Udover Youtube producerer han indhold til Instagram, TikTok og Facebook, ligesom han har skrevet en bog. Her med sin mor, Hanne, der også er YouTuber. Foto: Jonas Olufson
 

Mødes med andre inflluencere
Morten Münsters mor Hanne mindes også Albert Dyrlund med glæde.

- Vi kendte Albert ret godt, og han har altid betydet noget specielt for vores familie, så vi mindes ham ved at snakke meget om ham, og vi tænker rigtig meget på ham. Jeg ved, at Morten også har nogen, han mødes med for at mindes Albert, siger Hanne Münster.

- Ja. alle vi YouTube-kollegaer holder noget engang imellem, hvor vi bare snakker - og mindes. Vi har været i denne båd i mange år og har været i samme båd i så mange år. Det er en mærkelig branche, der er blomstret op, så det er en unik ting, vi allesammen har sammen, supplerer Morten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Albert Dyrlund til venstre - her sammen med vennen Tucker Doss, der så Dyrlund styrte i døden. Foto: Privat
Albert Dyrlund til venstre - her sammen med vennen Tucker Doss, der så Dyrlund styrte i døden. Foto: Privat
 

- Nu står vi på tærsklen til en periode med nye corona-restriktioner. Hvordan påvirker det jeres virksomhed?

- Vi må være ærlige at sige, at det ikke er en branche, coronaen har ødelagt super meget - nærmest modsat. Det var en vanvittig periode ved nedlukningen sidst med vildt mange visninger - jeg tror aldrig, jeg har haft så mange visninger. Men jeg vil stadig sige, at frihed er vigtigere end visninger, understreger Morten Münster, mens mor Hanne stemmer i.

- Ja, jeg vil sige, at de første uger var det meget fedt, men så finder man ud af, at man altså mangler lidt inspiration og at komme ud og filme andre steder end i sit eget lille hus. Det var kun sjovt i starten.

- Vi er kommet tættere på hinanden

En del af deltagerne i den nye sæson af 'Jaget vildt': Michael Maze, Morten Münster, Hanne Münster, Micky Skeel og Thomas Skov. Mikkel Kessler, Emil Thorup og Motor-Mille var syge. Foto: Jonas Olufson
En del af deltagerne i den nye sæson af 'Jaget vildt': Michael Maze, Morten Münster, Hanne Münster, Micky Skeel og Thomas Skov. Mikkel Kessler, Emil Thorup og Motor-Mille var syge. Foto: Jonas Olufson
 

Morten Münster har altid været tæt med sin mor, men deltagelsen i 'Jaget vildt', der har premiere på flow tv og streaming i Discovery-universet i aften, har alligevel kmyttet dem endnu tættere sammen.

- Vi var i forvejen ret tætte, men jeg vil da sige, vi er kommet endnu tættere på hinanden. Vi har oplevet hinanden i en presset situation i så mange dage i træk fyldt med adrenalin og nervøsitet, siger Morten Münster.

- Ja, bare det at vi har fået denne oplevelse sammen, giver også noget specielt, supplerer Hanne Münster.

- Hele jeres familie er på den ene eller anden måde YouTubere og influencere. Er der lidt misundelse i familien over den oplevelse, I to nu har fået?

- Det tror jeg ikke, nej. Og nu var det også kun os to, der havde mulighed for at lave det, fordi vi begge lever fuldtid af YouTube. Det var kun os, der kunne tage så mange dage ud af kalenderen, siger Morten Münster.

PDe øvrige par, der skal jagtes af et professionelt efterforskningshold i 'Jaget vildt' , er Mikkel Kessler og Michael Maze, Motor-Mille og Micky Skeel samt Thomas Skov og Emil Thorup.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør blandt andet om de voldsomme sager fra DR's pigekor i Ekstra Bladets nye podcast 'Kvindetribunalet' med Anna Thygesen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær