Thygesen om akut Dyrby-ferie: - Hvad skal jeg sige?

Anna Thygesen afslørede mandag identiteten på den mand, hun taler anonymt om i sexisime-dokumentar. Manden var Michael Dyrby, og nu er han sendt hjem fra arbejde. Den udvikling har hun ingen holdning til

Anna Thygesen har ingen holdning til, at Michael Dyrby nu er sendt på ferie fra sit chefjob på B.T. Foto: Jan Sommer
Anna Thygesen har ingen holdning til, at Michael Dyrby nu er sendt på ferie fra sit chefjob på B.T. Foto: Jan Sommer
Følg Film og tv

Michael Dyrby er blevet sendt hjem fra sit arbejde som administrerende chefredaktør på B.T. Det kunne Ekstra Bladet onsdag middag afsløre.

Det sker, efter at den tidligere TV 2-chef har været i vælten, siden dokumentaren på Discovery+ 'MeToo: Sexisme bag skærmen' havde premiere tidligere på ugen.

Dyrbys navn bliver ikke nævnt i dokumentaren, hvor 11 kvinder står frem og fortæller om en herskende sexistisk kultur på tv-stationen - blandt andet mens han var nyhedschef  fra 2002 til 2015. Men mandag smed Anna Thygesen noget af en bombe, da hun over for Ekstra Bladet afslørede, at det netop var Dyrby, der havde opført sig upassende over for hende.

'Du bliver aldrig til noget her på TV 2. Du er for gammel. Du er for rapkæftet. Og fordi jeg ikke vil kneppe dig,' var beskeden ifølge Anna Thygesen fra Michael Dyrby, da de for knap 20 år siden sad ved siden af hinanden i en bus på vej hjem fra julefrokost.

Dagens hjemsendelse af Michael Dyrby kommer som en ny bombe. Især eftersom Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver på Berlingske Media, tirsdag udtrykte fuld tillid til Dyrbys ledelsesstil.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Michael Dyrby af Anders Krab-Johansen blevet bedt om at holde ferie. Det sker med henvisning til, at Dyrby er 'ked af det' og derfor skal passe på sig selv.

Må de selv ligge og rode med
Ekstra Bladet har været i kontakt med Anna Thygesen for at få en kommentar til den seneste udvikling.

- Michael Dyrby er blevet sendt hjem fra arbejde, fordi han er 'ked af det'. Hvad siger du til det?

- Ked af det? Hvad forventer du, at jeg skal sige til det? siger hun fortørnet.

- Jeg har da ingen holdning til, om Michael Dyrby er ked af det eller ej. Det må de selv ligge og rode med ovre på Berlingske, siger Anna Thygesen og forsætter:

- Det eneste, jeg har en holdning til, er, at han siger, at jeg lyver, siger hun med henvisning til Michael Dyrbys skriftlige svar til Ekstra Bladet på Anna Thygesens oplysninger fra den omtalte bustur.

'Jeg er overbevist om, at jeg ikke har sagt noget så grænseoverskridende til Anna Thygesen - det ville naturligvis være helt uacceptabelt,' skrev Michael Dyrby mandag kort på en sms til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har gentagne gange de seneste dage forsøgt at få et mundtligt interview med Dyrby, men han har ikke ønsket at stille op.

Dyrby nægter

Michael Dyrby kan ikke genkende Anna Thygesens oplevelse fra bussen på vej hjem fra julefokosten.

Det meddeler han kortfattet på en sms til Ekstra Bladet.

'Jeg er overbevist om, at jeg ikke har sagt noget så grænseoverskridende til Anna Thygesen - det ville naturligvis være helt uacceptabelt,' skriver Michael Dyrby kort.

Den melding overrasker ikke Anna Thygesen.

- Jeg kan godt forstå, at han benægter, når han har valgt at sige, at han ikke har været en del af kulturen.  Derfor er jeg glad for at, at en mine tidligere kolleger fra TV 2 over for Impact (produktionsselskabet bag dokumentaren, red.) kan bekræfte, at jeg fortalte om episoden mandagen efter julefrokosten, siger Anna Thygesen.

Intet svar
Ekstra Bladet har stillet Michael Dyrby en række spørgsmål til episoden og dokumentaren, som han ikke har svaret på. Vi ville gerne have haft svar på følgende:

- På skrift i dokumentaren er du citeret for at sige, at du ikke så den sexisme, der eksisterede på stationen. Hvordan kunne du ikke se det, når du selv var en del af det?

- Var du kultur-blind? Så du ikke den kultur, du selv var en del af?

- Var du selv med til at fremme den kultur?

- Hvordan hænger Anna Thygesens fortælling sammen med, at du i marts i en klumme var ude og sige, at du ikke mener, du har været med til at krænke nogen?

- Hvorfor er du ikke med i dokumentaren, når der tydeligvis er historier, der omhandler dig?

- Er det rigtigt, at du har hyret advokater til at undgå, at du ville blive inddraget i dokumentaren?

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag