Annonce:
Annonce:

Tordner over TV 2: - Vi gider ikke det pis

Comedy Zoo retter en skarp kritik af TV 2 i forbindelse med deres brug af spillestedet i dokumentaren 'Alex undskylder'

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Forleden udkom dokumentaren 'Alex undskylder' på TV 2 Play.

I dokumentaren følger seerne den danske komiker Alex Thelander, der blandt andet tidligere har stået på scenen ved Zulu Comedy Galla som et af de nye håb, og som flere gange har optrådt på Comedy Zoo.

Her fortæller han om, at han i mange år har lidt af en stor pornoafhængighed, og at det i en lang række tilfælde førte til, at han har krænket et stort antal kvinder - blandt andet ved at sende dem uønskede penisbilleder.

I dokumentaren følger man Thelander i en proces, hvor han forsøger at komme ud af sin afhængighed og samtidig arbejder på at få sagt undskyld til flere af de kvinder, han har krænket.

Michael Schøt er en af ejerne af Comedy Zoo. Foto: Jens Dresling
Michael Schøt er en af ejerne af Comedy Zoo. Foto: Jens Dresling

I en mail retter Comedy Zoo skarp kritik af TV2. Foto: Simon Fals
I en mail retter Comedy Zoo skarp kritik af TV2. Foto: Simon Fals

Annonce:

Ekstrem dårlig presseetik
Siden har dokumentaren dog vakt stor kritik. En lang række seere mener nemlig, at det er problematisk, at TV2 giver taletid til en krænker, og at han bliver fremstillet som offer.

Nu melder Comedy Zoo sig også ind i koret af kritiske røster.

Det sker i en intern mail til de komikere, der optræder på stedet, som Ekstra Bladet har fået indsigt i.

Dele af dokumentaren om Thelander foregår nemlig i Comedy Zoos lokaler, og ifølge Comedy Zoo, der ejes af komikerne Dan Andersen, Anders Fjelsted, Thomas Hartmann, Torben Chris, Michael Schøt, Martin Bo Andersen, var de ikke informeret om, at dokumentaren ville komme til at handle om krænkelser.

De føler sig derfor ført bag lyset og retter i den forbindelse en skarp kritik af TV 2's håndtering af sagen.

Læs hele mailen herunder:

Læs hele mailen fra Comedy Zoo

'Comedy Zoo var på ingen måde informeret om dokumentaren med Alex Thelander. Vi har kigget korrespondancen med TV2 igennem (en redaktør på Play Nyhederne siger hendes signatur). Hun skriver, de skal lave noget om porno og skal bruge nogle billeder af Alex på en scene. 'Det skal bare være noget, hvor han står på en scene' er direkte citat'-

Vi er flinke. Vi hjælper altid gerne. No problem.

De valgte bevidst ikke at informere os om, at det handlede om krænkelser.

De valgte bevidst ikke at informere os om, at Alex skulle undskylde til en tidligere Comedy Zoo Århus-ansat.

(...)

De valgte bevidst ikke at informere os om om, at de ville bruge vores varemærke i de pågældende billeder.

Vi er ikke blevet bedt om at godkende noget, der indeholder vores varemærke.

Det har de selvfølgelig ikke gjort, fordi de vidste, at vi ville sige højt og rungende nej. Det er ekstremt dårlig presseetik.

Det er på imponerende vis lykkedes dem at lave et overgreb på et helt sted, mens de lavede et program om en, der skulle undskylde for sine overgreb. Flot.

Godt.

Og lad os så slå fast med syvtommer søm: Vi gider ikke det fucking pis på vores sted.

No fly. Vi vil ikke være med til det.

Som nogen måske ved, så havde vi en episode i Århus, lige da vi overtog Zoo, med en medarbejder der havde været grænseoverskridende overfor en anden medarbejder og vi reagerede prompte og tog en samtale med pågældende medarbejder, der efterfølgende blev fyret på stedet.

Vi vil ikke have det.

Vi er alle interesserede i, at vi øger diversiteten i vores branche, og vi bruger en del krudt fra Zoo's side på at kommunikere positivt og opmuntrende for netop dette. Og så kommer der sådan en spade og bogstaveligt talt stikker sin pik i hjulet.

Det er vigtigt for os, at alle dem der har oplevet grænseoverskridende adfærd fra Alex' side gennem årene ved, at Zoo er jeres sted. Det er ikke Alex'. Det kom kortvarigt til at se sådan ud, udefra, og det er vi frygteligt kede af.

Han er fjernet herfra gruppen, så folk kan tale frit.

Hvis man oplever noget på Zoo, så håber vi, at I vil komme til os, så vi kan tage hånd om det. Alle skal føle sig velkomne på Zoo, og vi tager det meget alvorligt, hvis det ikke er tilfældet.

Vi håber, I bakker op, og så glæder vi også sindssygt til, at vi ses igen snart.

Alt det bedste,

Comedy Zoo'

 

Ekstra Bladet har været i kontakt med komiker Michael Schøt, der er en af ejerne af Comedy Zoo. Han oplyser, at han ikke vil udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt, fordi Comedy Zoo i øjeblikket er i dialog med TV 2.

Annonce:

Ikke været skjult
Ekstra Bladet har forelagt Marie-Louise von Holstein, der er chefredaktør for TV 2 ECHO og PLAY Nyhederne, kritikken fra Comedy Zoo.

Hun kan ikke genkende forløbet.

- Jeg har talt med journalisten, der har tilrettelagt programmet. Journalisten har fortalt Comedy Zoo, at det handler om Thelander og pornoafhængighed og det misbrug, han har. Så det har ikke været skjult, hvad det handler om.

- Så du kan ikke genkende påstanden om, at I skulle have holdt informationer skjult for dem?

- Nej. Jeg synes, vi har spillet med åbne kort. Vi har sagt, at det var Alex Thelander og at det handler om ham og hans pornoafhængighed.  

Her ses Thelander til DM i standup på Comedy Zoo for år tilbage. Foto: Simon Fals
Her ses Thelander til DM i standup på Comedy Zoo for år tilbage. Foto: Simon Fals
 

Vil have dialog
- Men noget må der da være gået galt, siden de fra Comedy Zoo føler sig så uretfærdigt behandlet? Det er vel jeres ansvar at sikre jer, at de er med på præmissen?

- Det er klart, og vi skal også have en dialog med Comedy Zoo, siger hun og fortsætter: 

Annonce:

- Men jeg er af den overbevisning, at vi har spillet med åbne kort i forhold til, at det skulle handle om pornoafhængighed. Vi har ikke sagt, at det skulle være et program om comedy. Vi har sagt, at det handler om et misbrug. Et misbrug, der så i det her tilfælde har ledt til krænkelser, siger hun og supplerer:

- Men når det så er sagt, så kan vi ikke tage deres følelser fra dem, og vi har ikke haft intentioner om, at føre dem bag lyset.

Thelander forstår kritikken

Ekstra Bladet har været i kontakt med Alex Thelander.

Han understreger, at han godt forstår kritikken, der i øjeblikket er rettet imod ham.

- Det her er kun mit indblik. Jeg er ikke terapeut eller psykolog. Det eneste, jeg kan gøre i debatten, er at fortælle, hvad der foregik i mit hovedet og fortælle, hvorfor jeg gjorde som jeg har gjort, siger han og fortsætter:

- Der er måske kvinder, der kan bruge det til at forstå mig eller mænd, der kan indse, at de selv er langt ude. Jeg kan ikke tage tingene tilbage, jeg har gjort. Men jeg forstår godt, hvis nogle tænker, at jeg fremstår som offer eller slipper for let.

- Hvis nogle tænker, at det skulle være sjovt at stå frem med navn og alt, så må jeg sige, at det er det bestemt ikke. Jeg ville ønske, intet af det var sket.

- Så du kan godt forstå, at folk synes, du fremstilles i en offerrolle? Det er vel ikke dig, det er synd for?

- Ja, jeg kan godt forstå det. Der er sikkert nogle, der tror, jeg siger undskyld for min egen skyld. Men det skal overhovedet ikke være synd for mig.

- Jeg synes ikke selv, at det er synd for mig. Så det håber jeg heller ikke, at andre synes.

Thelander understreger, at han mener, det er vigtigt, at der er en som ham, der har krænket kvinder, der tør at stå frem og sige det højt.

- Det var på ingen måde en behagelig oplevelse at stå frem. Men jeg følte, at det skulle være nu. Det er ingen andre, der gør det. Jeg føler, at jeg har et ansvar for at stå frem og måske hjælpe andre, og give den viden videre, jeg har.

- Du tænkte ikke over, at det kunne give negative konsekvenser for de piger, der modtager et uopfordret dick pick?

- Nej, overhovedet ikke. Jeg tænker ikke i momentet, slet ikke. Det er også det, der er så skræmmende. Det er ventilen i hjernen, der tager over, hvor jeg kun tænker på sex og porno. Det er skræmmende, at man kan tilsidesætte alle andre.

- Det er ikke min egen interesse at gøre andre mennesker fortræd. Jeg gør jo noget i momentet, der er ren seksuel nydelse eller for spændingen. Men det kan jo skade nogle på den anden side. Det ved jeg nu.

- Tanken om, at andre mennesker synes det kan være ubehageligt at få tilsendt et billede af en nøgen mand strejfede dig slet ikke?

- Nej, slet ikke. Det er svært at beskrive. Der er et fuldstændigt tunnelsyn, hvor alt logik er til sidesat, fordi det kun handler om at få den rus. Når rusen tager af og man har fået udløsning, så kommer jeg tilbage på mig selv og er helt forfærdet.

- Er det ikke en nem undskyldning at give pornoen skylden for dine krænkelser?

- Jo, det kan man sige, og jeg forstår godt, hvis folk tænker sådan. Men i mit tilfælde har det hængt sammen.

Læs mere om sagen her:

Kritikken vælter ind over TV 2: - Dybt problematisk!

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: