'Totalt forvirrede': Vild uenighed for åben skærm

Gruppen Vera og Esther fik blandet kritik fra dommerne, men endte alligevel med at gå videre i fredagens 'X Factor'

Esther og Vera gennemgik en noget forvirrende audition. Foto: TV 2
Esther og Vera gennemgik en noget forvirrende audition. Foto: TV 2
Følg Film og tv

De to efterskoleveninder Vera og Esther skabte stor uenighed ved dommerpanelet, da de aflagde auditions i fredagens udgave af 'X Factor'.

Her var der nemlig langtfra enighed om, hvorvidt gruppen var værd at sende videre eller ej.

Mens Vera og Esther høstede positive ord fra Kwamie Liv og Thomas Blachman, der blandt andet fortalte, 'at det gik op i en højere enhed, når de sang', og at de var 'en af de bedste grupper, der havde været i denne sæson, var Martin Jensen langt mere kritisk.

- Jeg ved ikke, om vi to har byttet stol i år eller et eller andet, fordi jeg var sgu ikke imponeret, piger. Det er meget lejrbålssang og at sidde i kantinen på efterskolen og synge, lød det fra Martin Jensen som modsvar til Blachmans roser.

På trods af Martin Jensens kritik endte gruppen med at blive sendt videre med et ja fra både Kwamie Liv og Thomas Blachman.

- Det er dejligt, I stadig har mig med, så der er nogen, der kan holde en standard i det her program, lød det arrigt fra Martin Jensen henvendt til sine meddommere, da pigegruppen havde forladt auditionen.

De to veninder var et stort smil over den store ros, men pludselig vendte stemningen. Foto: TV 2
De to veninder var et stort smil over den store ros, men pludselig vendte stemningen. Foto: TV 2

Totalt forvirrede
Til Ekstra Bladet fortæller Vera og Esther, at den blandede feedback gjorde dem noget forvirrede.

- Vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle forvente af auditionen. Vi havde håbet, det gik godt, og vi fik også en hel masse ros. Og så pludselig var der helt modsat stemning. Det var mærkeligt, og vi var totalt forvirrede, siger Esther og fortsætter:

- Først skulle jeg lige overveje, om jeg skulle grine ad det eller tage det ind. Men jeg blev enig med mig selv om, at det er et underholdningsprogram, og at jeg ikke skulle tage det personligt, siger hun videre.

Ifølge gruppen blev de dog så forvirrede over den blandede feedback, at de havde svært ved at gøre sig kloge på, hvordan det egentlig var gået dem.

- Når man har fået sådan en blandet kritik, så bliver man usikker på det gode, man lige har fået at vide. Hvad mener de egentlig, hvis de kan have så forskellige opfattelser? Man bliver hylet lidt ud af den.

Stor overraskelse
På trods af kritikken fra Martin Jensen kunne de to da også juble, da det stod klart, at de var gået hele vejen videre til de berygtede five chair challenges - der i år er blevet omdømt til six chair challenge, fordi dommerne som noget helt nyt har fire deltagere fra hver kategori med sig videre.

- Det var så fedt, da vi fik det at vide. Vi var begge i chok og grinede meget, for vi var meget overraskede, lyder det fra Esther.

- Overraskelsen var endnu større, fordi vi havde fået så blandet respons. Vi var virkelig meget i tvivl om, hvordan det var gået, så vi regnede ikke med noget, siger Esther og bliver suppleret af Vera:

- Vi var også indstillede på, at hvis nu dommerne var inddelt i de kategorier, som de plejer, og Martin så fik grupperne, at det nok ikke ville være os, han ville have med videre. Så det var mega fedt for os, at dommerne har flere fra hver kategori.

Du kan se 'X Factor' hver fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 Play.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.