Trækker sig kort før program

Gruppen KAJSA har trukket sig fra 'X Factor'

KAJSA trækker sig fra 'X Factor'. Foto: Lasse Lagoni / TV2
KAJSA trækker sig fra 'X Factor'. Foto: Lasse Lagoni / TV2

De tre unge kvinder i gruppen KAJSA sikrede sig sidste fredag en stol, da det var 'X Factor'-dommer Thomas Blachmans grupper, der var i Five Chair Challenge.

Forud for fredagens program melder gruppen dog, at de har valgt at trække sig fra 'X Factor'.

I en mail til Ekstra Bladet forklarer gruppen, som består af Karen Marie Duus på 20 år, Julia Bielefeld på 21 år og Asta Hegnet Knudsen på 21 år, at beslutningen handler om prioritering fra deres side.

Lucas & Jeamilla er den dag i dag stadig glade for, at de deltog i 'X Factor'. Foto: Lasse Lagoni/TV2 Film, tv & radio TV2 skjulte detalje: Kendte ikke hinanden før 'X Factor'

'I X-Factor forløbet dukkede der ting op, som krævede et andet fokus fra os alle tre. Asta og Karen Marie var henholdsvis i gang med at starte og afslutte et højskoleophold, og Julia skulle til optagelsesprøve på det klassiske musikkonservatorium. Undervejs blev det tydeligt for os, hvor meget det kræver at være med i et TV-program, og at ingen af os var klar til at give afkald på vores individuelle projekter.', skriver de og fortsætter:

'Vi indså også efter five-chair challenge, at det ikke har betydning  for os, om vi står på en stor scene eller i et lille partytelt: For os er det musikken og vores venskab, det handler om. Vi har lært en masse passionerede og talentfulde deltagere at kende, som alle har et stort ønske om at være med i programmet, og derfor virkede det naturligt og rigtigt at give plads til dem.'

Blachman kan nu danne endnu en gruppe. Foto: Mogens Flindt
Blachman kan nu danne endnu en gruppe. Foto: Mogens Flindt

Ny gruppe
KAJSA's exit har betydet, at Thomas Blachman har fået muligheden for at danne en ny gruppe af de deltagere, der ikke klarede sig gennem nåleøjet tidligere i programmet.

Lucas & Jeamilla blev valgt fra i sidste øjeblik. Foto: Lasse Lagoni/TV2 Film, tv & radio Langer ud: - Det var ikke fair

Derfor vil man i fredagens udsendelse udover grupperne Unity, Fox & Lily og Emmelie og Laura kunne stifte bekendtskab med to nye grupper, som dommeren har sat sammen.

- Da jeg fik beskeden om KAJSA, tænkte jeg 'fedt, så kan jeg lave en gruppe mere.' Og det bliver som regel det bedste, siger Thomas Blachman til TV2 i den forbindelse.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Blachman.

'X Factor' sendes fredag aften på TV2 og på TV2 Play.

De mange musikere, der har siddet bag dommerbordet i 'X Factor', har ikke helt ubetydelige formuer at gøre godt med. Læs om de rige dommere her (+).

50 kommentarer
Vis kommentarer