Annonce:
Annonce:

TV 2-deltager: - Jeg følte mig presset

'Korpset'-deltageren Kasper Jensen afslører i aftenens afsnit, at han har en hang til at ville lykkes, som kommer af, at han som ung var underlagt et stort pres fra sine forældre

Kasper Jensen er radio- og podcastvært til daglig. Lige nu er han aktuel i Tv 2 serien 'Korpset'. Foto: Lars E. Andersen/Tv2
Kasper Jensen er radio- og podcastvært til daglig. Lige nu er han aktuel i Tv 2 serien 'Korpset'. Foto: Lars E. Andersen/Tv2
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

I aftenens afsnit af 'Korpset' bliver deltageren radio- og podcastvært Kasper Jensen spurgt af instruktøren om, hvorfor han altid fremhæver de udfordringer, han har, i stedet for at fokusere på de gode ting.

Men det viser sig, at der er en god grund til dette. Kasper Jensen har nemlig været underlagt et pres fra sine forældre gennem sin opvækst, fortæller han. Især når det kommer til uddannelse.

- Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har hørt min far sige, at der var tre ting man kunne blive i livet, og det var læge, økonom eller jurist.

Ekstra Bladet har talt med den 34-årige 'Korpset'-deltager om hans opvækst, hangen til perfektionisme og hvordan hans forhold er til forældrene i dag.

En misforstået omsorg
Kasper Jensen fortæller til Ekstra Bladet, at presset altid har hvilet over ham fra hans forældres side.

Annonce:

- Det var meget fast, at man skulle på gymnasiet og så universitetet. Alt andet var ikke godt nok.

Han bærer dog ikke nag overfor sine forældre.

- Det er jo en form for misforstået omsorg, fordi de vil mig det bedste, og de vil have, at jeg får et godt liv. Men det er måske misforstået nogle gange, hvad der er et godt liv, siger han og fortsætter

- Jeg tror, de frygtede, at jeg ville ende som en samfundstaber, hvis ikke jeg fik en ordentlig uddannelse. Det er jo deres måde at sikre, at jeg får et godt liv. Selvom det måske ikke altid var den rigtige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I afsnittet volder denne udfordring Kasper Jens problemer. Her skulle han lede sine holdkammerater igennem en skov, mens de bar på en træstamme. Men det gik ikke helt så godt. Foto: Lars E. Andersen/TV 2
I afsnittet volder denne udfordring Kasper Jens problemer. Her skulle han lede sine holdkammerater igennem en skov, mens de bar på en træstamme. Men det gik ikke helt så godt. Foto: Lars E. Andersen/TV 2

Droppede ud af pilotskolen
Selvom Kasper Jensen ved, at hans forældre ikke har haft nogen onde hensigter, så var det stadig hårdt, at skulle følge med da han var teenager, fortæller han.

Annonce:

- Jeg følte mig jo presset til at gøre ting, jeg ikke ville. Jeg endte faktisk med at starte på pilotskolen, fordi jeg tænkte, at så kunne jeg i det mindste rejse. Men det blev jo ikke til noget, fordi jeg egentlig ikke ville, siger han og fortsætter:

- Og da jeg så fortalte mine forældre, at jeg i stedet havde fået job hos en tv-producent, og jeg ville se, hvor jeg kunne komme hen med det job, så brød de nærmest sammen, fordi de ikke forstod det. De var bange for, hvad der skulle ske med min fremtid.

I dag ser forældrene dog på Kasper Jensens karriere med nogle lidt andre øjne.

- Altså nu gik det jo meget godt, så de har det fint med min levevej i dag. Men det er nok også, fordi jeg netop har fået succes med det, siger han.

Han kæmper heller ikke længere med følelsen af presset, fortæller han.

- Jeg har fundet en stor glæde og ro i det, jeg laver, så jeg føler ikke længere, at jeg skal bevise noget i den retning.

Ikke snakket sammen
Kasper Jensen har slet ikke talt med sine forældre om 'Korpset', og derfor har han heller ikke fortalt dem om de ting, som han deler med hele Danmark i aften.

Annonce:

Men han frygter ikke deres reaktion, fortæller han.

- Det bliver nok bare fejet under gulvtæppet. Som en rigtig jysk familie jo gør.

Han understreger dog, at hans forhold til forældrene i dag er helt fint, og at han ikke er sur eller indebrændt.

- Vores forhold er helt fint i dag, det var i mine unge år, at det var hårdest. Men alt endte jo også godt.

Hvis du godt kan lide at læse om tv-deltageres fortid, så læs også: TV 2-deltager var Side 9-pige: Se hendes bare fortid her

Du kan se 'Korpset' hver mandag kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: