Annonce:
Annonce:

TV 2 dropper 'Natholdet' på ubestemt tid

TV 2 har ikke planer om at sende 'Natholdet' i foråret og meddeler, at programmet er på pause for nu

Hadi Ka-koush overtog rollen som vært for programmet sidste år. Foto: TV 2
Hadi Ka-koush overtog rollen som vært for programmet sidste år. Foto: TV 2
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Det mangeårige TV 2-program 'Natholdet' sættes på pause på ubestemt tid.

Det oplyser programmets redaktør Jes Schrøder i en mail til Ekstra Bladet.

'Som det ser ud lige nu, sender vi ikke ’Natholdet’ i dette forår. TV 2 Zulu står foran en større transformation, hvor vi blandt andet arbejder med at brede indholdet ud til flere genrer,' skriver han og tilføjer:

'Natholdet' er derfor sat på pause lige nu, men man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer.'

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Pineapple Entertainment, der producerer 'Natholdet', men de er ikke vendt retur på henvendelserne.

Ny vært
I 2021 meddelte vært Anders Breinholt, at han efter 11 år i front for 'Natholdet' havde valgt, at han ville stoppe, mens legen var god.

Annonce:

Han blev sidste år erstattet af komiker og skuespiller Hadi Ka-koush, som i efteråret har budt velkommen til det populære program i en relanceret form, hvor blot et enkelt afsnit blev vist hver mandag på TV 2 Zulu.

Efter hans debut kunne Ekstra Bladet beskrive de usædvanligt lave seertal på flow-tv, hvor programmet den første måned efter premieren ifølge analyseinstituttet Nielsen lå på et gennemsnit på 20.000 seere.

Men ifølge TV 2 gav seertallene ikke grund til bekymring. Tværtimod var man godt tilfredse med de samlede seertal på flow-tv og streaming og med Hadi Ka-koush som vært, oplyste indholdschef Dorthe Thirstrup til Ekstra Bladet.

- Det ser ud til, at vores seere har taget rigtig godt imod både Hadi og de justeringer vi har lavet med formatet, for at det i højere grad skal egne sig til streaming. Mange af vores Zulu-programmer har langt størstedelen af deres seere på streaming, og fra denne sæson gælder det også for 'Natholdet', så vi ligger altså ikke søvnløse over de traditionelle flow-tv-tal, sagde hun.

Hadi Ka-koush fortæller om sit nye job som vært på 'Natholdet' og seertallene indtil videre

I denne video fortæller Hadi Ka-koush om sit nye job som vært på Natholdet og de lave seertal. Arkiv: 31. oktober 2022

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: