Annonce:
Annonce:

TV 2 erkender fejl: Nævnte ikke dom for seksualforbrydelse

En dømt seksualforbryder medvirker i TV 2's nye minidokumentar 'Alex undskylder'. En information, produktionen har udeladt i programmet

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Efter TV 2 Play i sidste uge præsenterede minidokumentaren 'Alex undskylder', er de i den grad kommet i enorm modvind på sociale medier.

I dokumentaren følger man komikeren Alex Thelander, der fortæller om, hvordan han, siden han var meget ung, har været pornoafhængig, og hvordan det med tiden blandt andet førte til, at han krænkede en række kvinder - blandt andet ved at sende uopfordrede dick picks (penisbilleder, red.).

I programmet på TV 2 gør 28-årige Mikkel Bentsen, der her ligeledes præsenteres som sexafhængig, ham selskab, og de to taler i programmet om deres udfordringer ved at være afhængige af porno og sex.

Kritikken vælter ind over TV 2: - Dybt problematisk!

Annonce:

Tidligere dømt
I programmet præsenterer Alex Thelander Mikkel Bentsen som 'en person, rigtig mange kvinder advarer om på nettet', og det har fået flere seere til tasterne af ren raseri rettet mod TV 2.

Mikkel Bentsen er nemlig tidligere dømt for en seksualforbrydelse, men det faktum har TV 2 valgt at undlade i programmet, og det har skabt massiv kritik.

I marts 2017 blev Mikkel Bentsen dømt for at have haft andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 15 år, hvilket kostede ham tre måneder i fængsel.

Det fremgår af dombogen fra Københavns Byret, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Desuden er en lang række unge piger og kvinder stået frem i flere danske medier - heriblandt B.T. og Radio Loud - og fortalt åbent om oplevelser med krænkelser, trusler, grooming og overgreb af Bentsen i årene efter dommen. Han nægter dog alle anklager og er ikke dømt i nogen af forholdene.

Dokumentaren om Alex Thelander har i den grad vakt opsigt og Debat. Foto: TV2
Dokumentaren om Alex Thelander har i den grad vakt opsigt og Debat. Foto: TV2

Det var måske ikke en god idé
Ekstra Bladet har været i kontakt med Marie-Louise von Holstein, der er chefredaktør for TV 2 ECHO og PLAY Nyhederne.

Annonce:

Hun erkender, at det en fejl fra produktionens side, at Bentsens tidligere dom ikke er nævnt i programmet.

- Det er en klar fejl, at der ikke bliver fortalt eller skrevet, at den dom er der. Det retter vi op på, så det fremgår i programmet. Det er en del af den journalistiske proces, der er gået galt, og det er en klar fejl, siger Marie-Louise von Holstein, der også understreger, at de undervejs i researchen var klar over, at der på nettet florerer mange alvorlige anklager mod Bentsen.

Efter Ekstra Bladets henvendelse har TV 2 valgt at rette i programmet, så der nu fremgår en tydelig disclaimer under interviewet med Mikkel Bentsen.

Sådan ser det ud, efter TV 2 har rettet i programmet. Tidligere blev intet om dommen nævnt. Foto: TV 2
Sådan ser det ud, efter TV 2 har rettet i programmet. Tidligere blev intet om dommen nævnt. Foto: TV 2
 

Marie-Louise von Holstein fortæller videre, at produktionen var bekendt med Mikkels dom, men at det ikke er kommet med i programmet.

Tordner over TV 2: - Vi gider ikke det pis

- Men kan man virkelig retfærdiggøre at anvende ham som kilde i sådan en sammenhæng?

Annonce:

- Han har sin ytringsfrihed, og han har fået sin straf. Det kan så selvfølgelig diskuteres, om han skulle med, og om han skulle være blevet brugt. Det kan godt diskuteres, om det var en god idé, for han var ikke afgørende for fortællingen, siger Marie-Louise von Holstein og fortsætter:

- Men han er benyttet som eksempel på, hvor langt man kan nå ud, når man er afhængig af sex og porno.

I et opslag på sin Facebook-profil tager Thelander også afstand fra Mikkel Bentsen og forklarer blandt andet, at han ville ønske, at han havde protesteret mod, at han medvirkede i programmet.

Vil ikke fjerne programmet

Hos TV2 lyder meldingen, at de ikke har tænkt sig at gøre yderligere i forbindelse med programmet.

- Men skulle I ikke have fundet en anden kilde i første omgang?

- Det kan godt diskuteres, vil jeg sige, lyder det fra TV2-chefredaktøren.

- Har I overvejet at fjerne programmet? Kan det godt ligge tilgængeligt med en person, der er dømt for sådan en forbrydelse i kølvandet på den store kritik?

- Der er ikke der, vi er. Vi klipper det heller ikke om, siger hun og understreger, at det dog er vigtigt at få præciseret for seerne, at Bentsen er tidligere dømt.

- Men han fortæller om sine egne oplevelser, og det er i det lys, man skal se historien.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Mikkel Bentsen, og du kan læse hans kommentar til sagen herunder:

Mikkel Bentsen: Fortid er fortid

Da Ekstra Bladet fanger Mikkel Bentsen over telefonen, er han til at starte med ikke meget for at komme med sin kommentar til sagen.

Han går dog alligevel med til at sætte et par ord på, hvad han tænker om, at TV 2 nu vil nævne hans dom i programmet.

- Jeg synes, det er urimeligt, og det er ikke fair. TV 2 ved, at jeg er dømt for det her, og så retter de det, fordi der er små mennesker, der har ondt i røven. Det er jeg meget vred over. Jeg synes, det er urimeligt, siger han.

- Men kan du ikke forstå, at det er relevant for seerne, at de skal vide, at du tidligere er dømt for en seksualforbrydelse?

- Det er ikke relevant for seerne, at jeg er dømt tidligere. Min dom har intet med programmet at gøre eller at gøre med afhængighed, og fortid er fortid. Jeg har taget min straf, siger han og fortæller, at han føler, at dommen forfølger ham.

- Dommen forfølger mig. Jeg bliver kaldt børnelokker, pædofil og voldtægstforbryder, og det synes jeg ikke er fair. Jeg lever for en ting, og det er min søn. Og jeg fortryder inderligt, at jeg havde noget med den 12-årige at gøre dengang. Men jeg vidste ikke, hun var så ung, siger han.

- Men det er vel klart, at den her dom forfølger dig? Det er jo en alvorlig sag.

- Sket er sket, og jeg har taget min straf. Mere har jeg ikke at sige til det.

Mikkel Bentsen oplyser, at han ikke har yderligere kommentarer til sagen og nægter at have krænket andre kvinder.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: