Annonce:
Annonce:

TV 2-hykleri: Sender selv fra Qatar og Dubai

TV 2 valgte tidligere på ugen at stoppe samarbejdet med Brian Laudrup grundet hans kampagne for Visit Dubai. Men TV 2 sender selv Dubai-forherligende indhold. Ekstra Bladet har spurgt TV 2, om de ikke synes, at det er dobbeltmoralsk

TV 2 har fyret Brian Laudrup fordi han reklamerede for Dubai, men tv-stationen betaler selv hundredvis af millioner for at underholde danskerne med fodbold fra Qatar. Så TV 2 må godt reklamere for den ene slyngelstat, mens de straffer en legendarisk fodboldspiller for at reklamere for den anden slyngelstat. Vi tog til TV 2 for at få en forklaring på verdensklasse-hykleriet

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Tidligere på ugen kom det frem, at TV 2 havde valgt at stoppe samarbejdet med den tidligere fodboldspiller Brian Laudrup, som indtil nu har ageret fodboldekspert på kanalen.

Det skete, fordi Brian Laudrup havde medvirket i en kampagne på Visit Dubais hjemmeside, hvilket i følge TV 2's sportschef, Frederik Lauesen, 'ikke er foreneligt med hans arbejde på TV 2. I et skriftligt svar til Ekstra Bladet uddyber Frederik Lauesen:

'Det er vigtigt for TV 2, at vores eksperter og kommentatorer ikke kan beklikkes på deres habilitet. Ikke mindst i en slutrunde, der er så omdiskuteret som VM i Qatar.'

I mellemtiden ser TV 2 dog ingen problemer i, at de selv agter at sende VM fra Qatar i fjernsynet.

'Vi viser kampene og har en særlig forpligtelse til at dække begivenheden både sportsligt og journalistisk,' kan Frederik Lauesen oplyse.

TV 2 valgte at stoppe samarbejdet med Brian Laudrup, fordi han var med i en kampagne for Visit Dubai. Foto: Emil Agerskov
TV 2 valgte at stoppe samarbejdet med Brian Laudrup, fordi han var med i en kampagne for Visit Dubai. Foto: Emil Agerskov
 

Dobbeltmoral om Dubai
Men det er ikke kun dækningen af VM, som kan synes dobbeltmoralsk.

Annonce:

TV 2 har nemlig også lavet serien 'Diamantfamilien', hvor store sekvenser af sæson fem omhandler Pitzner-familiens ønske om at investere i en lejlighed i Dubai, samt Elvira Pitzners liv i landet, og hvor godt hun har det der.

Men det lader ikke til, at TV 2 ser det som hverken Dubai-forherligelse eller som et problem.

'Vi har mange programmer og genrer på TV 2, og det er uafhængigt af vores journalistiske og sportslige dækning og prioriteter. Det ændrer et VM ikke på, og seerne vil fortsat kunne se programmer på TV 2, der for eksempel bliver filmet og foregår i Dubai', skriver TV 2 til Ekstra Bladet.

'Så svaret er, at det er ikke dobbeltmoralsk?'

'Ja, som det fremgår af vores svar, mener vi ikke, at det kan sammenlignes, da vi har mange programmer og genrer på TV 2, og da det er uafhængigt af vores journalistiske og sportslige dækning og prioriteter', skriver TV 2 videre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her er hele Pitzner-familien. Det er dem, der er omdrejningspunkt for serien, som for en stor del foregår i Dubai. Foto: Alexander Evers Lind/Pineapple Entertainment/TV 2
Her er hele Pitzner-familien. Det er dem, der er omdrejningspunkt for serien, som for en stor del foregår i Dubai. Foto: Alexander Evers Lind/Pineapple Entertainment/TV 2

Ny årsag til fyring
Desuden er TV 2's samarbejde med Brian Laudrup ikke kun stoppet, fordi hans rolle 'ikke er forenelig med den kampagne, han deltager i lige nu', som det ellers har lydt indtil nu.

Annonce:

Nu oplyser TV 2's sportschef, Frederik Lauesen, nemlig til Ekstra Bladet, at Brian Laudrup også er fyret af en anden årsag.

'Som udgangspunkt må vores eksperter og kommentatorer ikke deltage i kampagner for andre virksomheder, samtidig med at de er ansigter for TV 2. Det er en del af vores kontrakter, og det gælder, uanset hvilket samarbejde det drejer sig om. På den baggrund blev vi enige med Brian Laudrup om at stoppe samarbejdet.'

'Hvorfor har I så ikke forsøgt at stoppe samarbejdet med Brian Laudrup før nu? Han har jo været model for Tee-shoppen i længere tid?'

'Vi kan ikke give detaljer om de enkelte kontrakter,' skriver TV 2.

'Men hvis en del af grunden fra TV 2’s side er, at man som ekspert eller kommentator ikke som udgangspunkt må medvirke i andre kampagner, hvorfor så ikke gøre det noget før?'

'Vi kommer det ikke nærmere. Vi har svaret så udførligt som muligt,' slutter TV 2.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Det er Mette Frederiksens egen skyld, at hun tvinges til at udskrive valg i utide
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: