TV 2 i kæmpe satsning

Den nye tv-satsning 'Lego Masters' tager over, når 'X Factor' slutter

Se teaseren for det kommende TV2-program.
Følg Film og tv

Et program om ekstremt talentfulde nørder, der i par dyster om at bygge avanceret Lego, har gået sin sejrsgang verden over fra USA til Storbritannien og videre til Australien.

Snart rammer det populære format, der med et glimt i øjet kan kaldes 'Den store Bagedyst' for Lego-nørder, TV 2. Og det bliver for fuld udblæsning. 'Lego Masters' har fået den bedst mulige sendetid fredag aften kl. 20 - en tid, der normalt tilgår mastodonter som 'X Factor' og 'Vild med dans'.

Vært på programmet bliver den noget uprøvede komiker Victor Lander, mens dommertjansen går til den garvede Lego-bygger Søren Dyrhøj, der er senior designer i Lego-koncernen.

- Vi har allesammen bygget med Lego-klodser som børn. Og helt ærligt, hvem ville så ikke ønske, at de var blevet ved? Det her program er en hyldest til de kreative, modige og nørdede mennesker, der ikke bare er blevet ved med at bygge, men har lagt en masse tid og energi i at blive sindssygt gode til det. Og jeg glæder mig helt vildt til, at verden skal møde dem og se, hvad de kan udrette, siger Victor Lander i en pressemeddelelse.

I 'Lego Masters' skal der dystes på tid i Lego-byggeri. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
I 'Lego Masters' skal der dystes på tid i Lego-byggeri. Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Superspændt
De otte par, der dyster i at skabe de mest virkelighedstro og fantasifulde Lego-mesterværker, får intet mindre end tre millioner Lego-klodser stillet til deres rådighed.

Søren Dyrhøj har designet Lego-sæt siden 1997 og begyndte sin karriere med at designe de første Lego Star Wars-sæt. Nogle af de sæt, han står bag, er Dødsstjernen, Star Destroyer, Hogwarts-slottet og senest Speed Champions Ferrari og Lamborghini.

- Jeg er superspændt på at se, hvilken talentmasse der er blandt Lego-byggere i Danmark, og så håber jeg meget, at de kommer til at bygge noget, jeg aldrig har set før. De har i hvert fald alle muligheder for at give den fuld gas med vilde idéer, siger Søren Dyrhøj.

Søren Dyrhøj (th.) bliver dommer i programmet. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Søren Dyrhøj (th.) bliver dommer i programmet. Foto: Henrik Ohsten/TV 2

I den australske udgave kæmpes der om en pengepræmie på 100.000 australske dollars svarende til knap en halv million kroner, mens man i USA kæmper om en pengepræmie på lidt over 600.000 kroner.

I Danmark kæmpes der om æren og det store 'Lego Masters'-trofæ. Derudover vil vinderparret blive bygget i Lego-klodser, som udstilles i 'Miniland' i Legoland, Billund. Premieren er 16. april.

Komikeren Victor Lander bliver vært for 'Lego Masters'. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Komikeren Victor Lander bliver vært for 'Lego Masters'. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?