Annonce:
Annonce:

TV 2-landmand: For fuld til at lave damer

Jonas Larsen Aagreen fra 'Landmand søger kærlighed' har svært ved at tale om følelser, er ikke særlig god til indretning, og så kan han ikke rigtig finde ud af det der med Tinder

Jonas Aagreen Larsen bliver introduceret i aftenens afsnit af 'Landmand søger kærlighed'. Han håber at finde en sød pige i programmet. Foto: Anders Brohus/TV 2
Jonas Aagreen Larsen bliver introduceret i aftenens afsnit af 'Landmand søger kærlighed'. Han håber at finde en sød pige i programmet. Foto: Anders Brohus/TV 2
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

I aften kl. 20 ruller TV 2 programmet 'Landmand søger kærlighed' over skærmen for anden gang denne sæson.

Og i aften skal vi møde nordjyden Jonas Aagreen Larsen på 28, som er klar til at finde kærligheden.

Jonas Larsens seneste, og faktisk hans eneste rigtige forhold, var med en bekendt fra landbrugsskolen fra en del år siden. Han har været single i syv  år, så nu håber han, at 'Landmand søger kærlighed' kan hjælpe ham med at finde kvinden i hans liv.

Det er nemlig ikke meget held Jonas har haft med kvinderne i de senere år. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Jeg ved ikke, om jeg er for mærkelig eller for grim eller noget, siger nordjyden med et grin.

Fester og Tinder 
Det er skam ikke, fordi den unge nordjyde ikke har forsøgt sig med det modsatte køn.

Annonce:

- Jeg har jo prøvet at tage til nogle fester, men nogle gange så glemmer jeg at få snakket med nye mennesker, og andre gange så bliver jeg for fuld.

Jonas Larsen tror også, at der nogle gange kan være fordomme om sådan en som ham. Især fra kvinder som kommer udefra.

- Der er måske nogle, der tænker 'sikke en bonderøv' uden at kende mig. Men jeg er jo mere end bare det.

Ud over festerne i Vendsyssel, hvor nordjyden har hjemme, har han også i en kort stund forsøgt sig med netdating.

- Jeg har prøvet med sådan en Tinder-profil, men den havde jeg ikke ret længe. Det kan jeg sgu ikke finde ud af, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jonas Aagreen Larsen er en stille og rolig nordjyde, som ikke taler alt for meget om følelser. Men måske kan drømmekvinden ændre på det. Foto: Anders Brohus/TV 2
Jonas Aagreen Larsen er en stille og rolig nordjyde, som ikke taler alt for meget om følelser. Men måske kan drømmekvinden ændre på det. Foto: Anders Brohus/TV 2

Taler ikke om følelser
Jonas Larsen er måske i manges øjne en stereotyp nordjyde. En mand af få ord, som ikke lader følelserne få frit løb.

Det er heller ikke de helt store følelser, han giver udtryk for i aftenens afsnit af programmet. Men det er altså ikke, fordi han skjuler dem på tv. Det er bare ikke rigtig noget, han taler om, fortæller han.

Annonce:

- Det er ikke noget jeg bruger. Jeg går ikke og snakker om følelser med folk til hverdag. Der er jeg måske lidt genert egentlig.

Nordjyden vil dog ikke afvise, at den rette kvinde godt kunne få tungen på gled, hvad angår følelserne.

- Jeg tror, det er nemmere, når man finder en kæreste. Følelser det går jeg jo ikke, og deler ud af til alle og enhver, men hvis jeg havde en sød pige herhjemme, så var det da nok nemmere at tale om den slags.

En der 'kan holde hus'
Jonas Larsen har ikke et bestemt svar på, hvad hans type er. Hun skal dog helst være aktiv og have sine egne hobbyer. Og så skal hun kunne holde hus. Sådan siger han i hvert fald flere gange i programmet.

Men det er altså ikke fordi, Jonas Larsen går rundt med en 1960'er forestilling om at skulle leve i et parforhold med traditionelle kønsroller.

Annonce:

- Det handler mere om, at jeg tit får af vide, at jeg roder, og at jeg er dårlig til at dekorere mit hjem. Så jeg mener mere i forhold til indretning af huset. Hun må gerne være en, som kan få noget orden på tingene herhjemme, siger nordjyden, og griner.

Du kan følge med i Jonas Larsens søgen efter den eneste ene hver tirsdag kl. 20, når der kommer nye afsnit af 'Landmand søger kærlighed'. Programmet sendes på TV 2 og TV 2 Play.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: