Annonce:
Annonce:

TV 2-profil: Nu taler hun om pludselig fyring

Hendes funktion er blevet overflødig, og derfor skal Kanya Rørbech ikke længere være medvært på 'Lykkehjulet', fortalte hun TV 2 i september. Hun er ærgerlig over beslutningen - og så kommer hun til at savne sin mandlige makker

Kanya Rørbech stoppede pludseligt på programmet 'Lykkehjulet' på TV2, men blev hun egentlig fyret? Det talte Ekstra Bladet med hende om

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Pliiiiing. Pling, pling, pliiiiiiiiiing.

Du kender formentlig den karakteristiske lyd fra dit tv, hvor en smilende værtinde vender nogle lysende bogstaver, inden en deltager atter drejer på et hjul og gætter på et nyt bogstav.

Der har været flere navnkundige kvinder på podiet foran ordgåde-tavlen gennem tiden, hvis eneste opgave var at vende bogstaverne på tavlen i TV 2's klassiske koncept 'Lykkehjulet' - herunder Carina Jensen og Maria Hirse.

Men da 'Lykkehjulet' for nogle år siden kom tilbage fra kulden og efter en lang pause vendte retur til dansk tv, var bogstav-venderen, som nu hed Kanya Rørbech, blevet forfremmet.

Nu skulle funktionen også være et mere synligt og verbalt aktivt sidekick til den nye hovedvært, Mikkel Kryger, og samtidig være med til at tale med deltagerne før og under udsendelsen.

Annonce:

Serviceeftersyn
I september blev det dog meldt ud, at man endnu en gang ville give 'Lykkehjulet' et serviceeftersyn, og i den forbindelse var der ikke længere plads til Kanya Rørbech, der 'kun' nåede at være med i 200 programmer.

Eller rettere: Hendes tjans var blevet overflødig. Hun blev bedt om at finde noget andet at lave, hvilket derfor var en de facto-fyring. Sådan ser hun dog ikke helt på det selv.

Samtidig fortæller hun, at hendes funktion oppe ved tavlen reelt var spil for galleriet: 

- TV 2 har valgt at ændre konceptet, så det er uden mig som medvært, men der er også nogle andre ting i spillet, der er ændret. Jeg tænker ikke på det som en fyring, men mere en programændring, siger Kanya Rørbech og fortsætter:

Annonce:

- Jeg føler mig ikke outdated som person, selv om jobbet er det. Men det her med at bogstaverne nu kan vende sig selv - det er lidt en fabrikshemmelighed - men det har de kunnet hele tiden. Så det har været lidt et show, vi har lavet, hvor jeg har lavet en markering, og så har der siddet en person og reageret på det. Så det er ikke, fordi der lige pludselig er sket noget nyt teknologisk. Det er et nyt greb, man vælger at lave (at hun ikke skal være der længere, red.), siger Kanya Rørbech til Ekstra Bladet.

Dette syn får seerne ikke lov til at se længere. TV 2 meldte i september ud, at Kanya Rørbech ikke skulle fortsætte. Hendes funktion blev nedlagt. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Dette syn får seerne ikke lov til at se længere. TV 2 meldte i september ud, at Kanya Rørbech ikke skulle fortsætte. Hendes funktion blev nedlagt. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

'Da bogstaverne i dag ikke skal vendes fysisk ligesom i gamle dage, er det i virkeligheden en overflødig funktion, hun varetager. Man kan sige, at teknologien har indhentet det folkekære format på den konto,' sagde programmets redaktør, Mads Volck, til TV 2, da 'fyringen' blev meldt ud.

Ærgerlig
Kanya Rørbech anerkender, at programmet skal udvikle sig, men hun føler dog, at hun måske kommer til at mangle på en anden front.

Programmet skal nemlig i det nye format markant op i tempo, og det kan risikere at gå ud over hovedmålgruppen - det ældre segment - der ofte godt kan lide, at tingene holdes nede på jorden og lidt langsommeligt i stilen: 

Annonce:

- Jeg tror i hvert fald, at der er nogle - det ved jeg, for jeg har fået mange tilkendegivelser fra folk - som har nydt at høre Mikkel og jeg tale, men også har nydt at høre gæsterne. Hvor er han fra? Hvad laver hun? Den dér pingpong og lidt jokes og hygge - det tror jeg faktisk, at der er mange, som har nydt. Det håber jeg, at der bliver plads til i et andet program, for jeg tror, der er seere til det. 

- Hvordan var din reaktion, da du fik at vide, at du skulle stoppe?

- Det har været sådan i den tid, vi har optaget, at det har været et job imellem andre jobs for mig. Så da jeg fik meldingen, var det over et år siden, vi havde lavet de seneste programmer. Men så blev det hele tiden skubbet lidt, og jeg havde en fornemmelse af, at det her blev udskudt af en grund. Der var ikke længere en årsag, der hed corona. Jeg tænkte: 'Der er nok nogle overvejelser, eller kan det være seere, der er faldet fra - hvad kunne det skyldes?', siger Kanya Rørbech om sine tanker dengang og fortsætter:

- Så det kom ikke fuldstændigt bag på mig, at der skulle ske noget. Men selvfølgelig blev jeg da ærgerlig - det er da klart. Jeg har været glad for at lave det.

Mikkel Kryger har været en dejlig makker for Kanya Rørbech, og de to er fortsat i telefonisk kontakt, efter at hun er stoppet på 'Lykkehjulet', fortæller hun. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Mikkel Kryger har været en dejlig makker for Kanya Rørbech, og de to er fortsat i telefonisk kontakt, efter at hun er stoppet på 'Lykkehjulet', fortæller hun. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Savner Mikkel
Hun kommer til at savne sin nu tidligere medvært i 'Lykkehjulet', allestedsnærværende Mikkel Kryger:

Annonce:

- Det har været et fedt makkerskab - helt klart. Vi ringer også til hinanden en gang imellem. Det har været rigtig godt teamwork, synes jeg. Det kommer jeg til at savne!

Kanya fortæller, at hendes arbejdsliv nu primært handler om tv og produktioner bag kameraet.

Læs også: Nu fylder hun 50: Husker du '90'ernes lækreste kvinde?'

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: