Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder
annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil
fortsætte?
(En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere
her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal
overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at
annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar
nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge
annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en
uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel
indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der
foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Først nu går tv-stationen ud og beklager dybt direkte henvendt til blandt andet de 11 nuværende og tidligere ansatte, der har stillet sig frem i dokumentaren 'Metoo: Sexisme bag skærmen' og fortalt om krænkelser
TV 2-direktør Anne Engdal Stig Christensen undskylder nu på vegne af tv-kanalen til de berørte kvinder. Foto: Miklos Szabo/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følger UnderholdningFølg Underholdning
Følger Film og tvFølg Film og tv
Hele dagen har handlet om fænomenet MeToo, efter at den kontroversielle dokumentar 'MeToo: Sexisme bag skærmen' om diverse krænkelser på TV 2 mandag morgen kom online i Discoverys streamingunivers.
En dokumentar, der blotlægger en række alvorlige krænkelser og et stort ledelsessvigt gennem årene i blandt andet TV 2's nyhedsafdeling.
Men først sent mandag går TV 2 nu ud og beklager direkte henvendt til de berørte kvinder.
Det sker i en mail - ironisk nok til TV 2 selv - fra TV 2's administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen.
'Vi er i dag blevet bekendt med dokumentaren og med, hvilke kvinder der medvirker. Vi har erkendt og konstateret, at der er sket et stort ledelsessvigt i TV 2. Det beklager vi og undskylder for. Jeg noterer mig, at mange af kvinderne i dokumentaren stiller op til interview, fordi de vil være med til at sikre, at fremtidige generationer ikke skal opleve det, de selv har været udsat for. Tak for det. Tak for perspektivet. Og undskyld for det, I har oplevet', skriver direktøren ifølge TV 2 selv.
I 'Metoo: Sexisme bag skærmen' stiller 11 nuværende og tidligere ansatte på TV 2 sig frem og fortæller, hvad de har set og oplevet på egen krop.
Artiklen fortsætter under videoklippet ...
Se traileren til 'Metoo: Sexisme Bag Skærmen'
Se traileren til dokumentaren her.
Kvinderne fortæller blandt andet om en dybt sexistisk tone og grænseoverskridende hændelser.
Ekstra Bladet arbejder på en uddybende kommentar fra TV 2's ledelse.
Opdateres ...
Fakta om MeToo-dokumentaren
Hele arbejdet med MeToo-dokumentaren blev skudt i gang i 2020, efter en række kvindelige TV 2-ansatte tog initiativ til en støtteerklæring til tv-vært Sofie Linde, der satte fokus på sexisme i mediebranchen i sin tale under Zulu Comedy Galla sidste år.
Støtteerklæringen blev underskrevet af hele 1615 kvinder fra mediebranchen og satte i den grad gang i en ny MeToo-bevægelse.
Efter støtteerklæringen satte TV 2 også en ekstern advokatundersøgelse af forholdene på kanalen i gang, og den undersøgelse betød blandt andet, at de to profilerede værter Jens Gaardbo og Jes Dorph-Pedersen blev fjernet fra skærmen.
Ekstra Bladet erfarede siden, at en gruppe journalister fra TV 2 var i gang med at lave en dokumentar, som omhandlede sexisme i mediebranchen - heriblandt på TV 2.
Siden trak kanalen dog stikket, og i stedet besluttede Politiken, at de i samarbejde med Impact TV ville arbejde videre med projektet.
I februar i år meddelte Politiken dog, at de trak sig fra samarbejdet.
- Men vi fortsætter arbejdet med projektet med en ny mediepartner. Vi glæder os til at gøre dokumentaren tilgængelig for offentligheden, når tid er, lød det i den forbindelse fra Thomas Heurlin, der er direktør i Impact TV.
Siden er Discovery Networks Danmark dog kommet med på samarbejdet, og dokumentaren er nu en realitet.