Tv-deltager: Rasende

Kommunikationen mellem Samantha og Daniel fra 'Gift ved første blik' slår knuder, men i det nye afsnit når det nye højder 

Samantha og Daniel har udfordringer med at kommunikere sammen. Foto: Snowman Productions
Samantha og Daniel har udfordringer med at kommunikere sammen. Foto: Snowman Productions

Daniel og Samanthas parforhold kommer virkelig på prøve i det nye afsnit af 'Gift ved første blik', da parret er meget uenige om, hvor vasketabletten skal indsættes i opvaskemaskinen.

Daniel smider den i bunden af maskinen. Samantha insisterer på, at den skal indsættes i beholderen til sæbe.

Diskussionen spidser til, og i virkeligheden er den et symbol på tv-parrets kommunikation - eller mangel på samme.

- Det var ligesom at tale til en mur, fordi jeg fik ikke rigtig noget igen og blev ikke hørt. Det var en rigtig svær samtale, siger 29-årige Samantha og fortsætter:

- Der blev ikke rigtig snakket om, hvordan vi kommer videre, eller hvordan vi undgår at nå til det punkt igen. Da jeg så får nok, ender jeg med at trække mig, og det løser jo intet, men jeg når dertil, hvor jeg er rasende.   

Daniel og Samantha er meget forskellige i deres måde at kommunikere på. Foto: Snowman Productions
Daniel og Samantha er meget forskellige i deres måde at kommunikere på. Foto: Snowman Productions
      

Kommunikation er altafgørende
Den unge kvinde understreger, at kommunikation betyder meget for hende i et parforhold, hvis det skal lykkes.

-  Når man er i en relativ ny relation, som vi er på det tidspunkt, så ved jeg ikke, hvordan jeg skal tolke Daniel, når jeg får meget korte svar.

Spørger man til gengæld 28-årige Daniel, hvad der går galt, er han ikke i tvivl:

- Vi taler forbi hinanden og misforstår hinanden, derfor kommer der en dårlig stemning.

- Det ser ud som om, at jeg ikke gør noget og er passiv, men det er nok noget, vi begge to er med på. Den ene er ikke bedre end den anden, understreger den unge landmand.

Daniel lige inden han møder sin kommende hustru Samantha. Foto: Snowman Productions
Daniel lige inden han møder sin kommende hustru Samantha. Foto: Snowman Productions
 

Daniel mener, at episoden med opvaskemaskinen bliver gjort til et større nummer, end hvad det måske er. Men til gengæld får han modspil for alle pengene.

- I matchingprocessen gav jeg udtryk for, at jeg ønskede noget modspil, og det får jeg jo her. Jeg gider heller ikke have en partner, der føjer mig i alt.  

I øjeblikket ruller en ny sæson af 'Gift ved første blik' over skærmen på DR, og her er alt langtfra, som det ser ud på skærmen. Kom med bag kameraet lige her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tv-deltager: Rasende

Ekstra Bladet mødte Claus fra 'Gift ved første blik' til Reality Awards. Se ham fortælle om, hvordan folk tror at han stadig er gift.