Tv-kendis afslører: Har fundet drømmemanden

Smilet er ekstra stort hos Sasha Louise Sprange, der ikke længere er ledig på markedet

Sasha Louise stod tidligere åbent og ærligt frem og fortalte om sin kønsskifteoperation. Siden blev hun også officielt anerkendt for sit ydre, da hun vandt Årets Bryster ved Reality Awards.

- Vores første møde var SÅ akavet.

Sådan indleder Side-9-pige og realitystjerne Sasha Louise Sprange historien om sin nye kæreste.

Hvem der egentlig har indtaget den rolle, kan vi ikke få at vide i skrivende stund. Han er en 'hemmelig forretningsmand.' der angiveligt dukkede op til efterfesten til fredagens Reality Awards, hvor flere fik nys om hans eksistens.  Men der er vist ingen tvivl om, at Sasha er meget vild med ham, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Der var kys til veninden, da Mariyah dukkede op på den røde løber. Foto: Anthon Unger Danske kendte Drama til Reality Awards: - Hun er en kæmpe klaphat

 - Jeg har lige spurgt ham, om han har lyst til at dukke op sammen med mig til TV Prisen på lørdag., hvor jeg er nomineret. Det vil han gerne lige tænke over.

- Det er meget få mennesker, der kender til vores forhold. Vi har været ret private omkring det.  Vi tager det jo helt stille og roligt, siger hun.

 

Uopnåelig type
36-årige Sasha Louise Sprange blev kendt i store dele af Danmark, da hun deltog i 'Robinson Ekspeditionen' tilbage i 2018.

Efterfølgende blev opmærksomheden endnu større omkring hendes person, da hun åbent og ærligt fortalte om sin kønsskifteoperation. Den nye kæreste kender da også til Sasha Louises historie, selvom ” han lod som om, han ikke vidste, hvem hun var”, fortæller reality-baben. 

- Vi kom tilfældigvis til at sidde ved siden af hinanden til noget julekomsammen i december-måned. Og der kørte snakken ligesom bare. Han spurgte mig, hvad jeg lavede, men jeg svarede sådan lidt distræt, at jeg lavede noget indenfor tv. Men han vidste jo godt, hvem jeg var, forsikrer den populære Side-9-pige om.

- Men jeg ku’ bare mærke: ’wauw, du er mystisk. Og flot. Og høj. Når jeg bliver vild med nogen, kan jeg godt opføre mig en anelse uopnåelig, hvilket resulterer i,  at det bliver totalt Bridget Jones-agtigt. Jeg tabte min tallerken og alt gik nærmest galt den aften.

- Da jeg så skulle til at gå, spurgte han helt diskret, om han måtte få mit nummer og efter lidt tid, skrev han til mig, fortæller Sasha Louise Sprange, der sidste år vandt en pris i kategorien ’Årets bryster’ ved Reality Awards.

Nadja, da hun medvirkede i 'Paradise Hotel' i 2018. Foto: Janus Nielsen. Danske kendte Reality-par forklarer: - Derfor har vores forhold været hemmeligt

Ikke tid til forhold
Selvom Sasha Luise Sprange ikke havde planlagt at kaste sin kærlighed på nogen mænd, endte det alligevel med parolen om, at kærligheden kommer til den, der mindst venter den.

- Jeg havde ikke regnet med at indlede noget som helst forhold til nogen, da vi begyndte at skrive sammen. På det tidspunkt havde jeg så mange projekter i gang, jeg var super-stresset med min nye virksomhed. Men så begyndte det bare at udvikle sig.

- Jeg er ikke engang venner med ham på Facebook eller noget. Jeg glæder mig bare til at vide mere om ham rent personlighedsmæssigt. For han kunne godt gå hen og blive drømmemanden, siger Sasha Louise Sprange.

86 kommentarer
Vis kommentarer