Tv-kendis fik bivirkninger efter AZ-vaccine: 'Der er altid risiko'

'Jeg vælger, at forholde mig til, hvad sundhedsmyndighederne anbefaler', fortæller Christina Siguenza

Hør læge Tue Flindt Müller fortælle om bivirkninger ved vaccination.

Det er et år siden, coronavirus lukkede Danmark ned. Vaccinationerne er i gang, og regeringen er i gang med at forhandle en genåbningsplan for landet.

Men en af vaccinerne, som der er blevet brugt herhjemme i Danmark - vaccinen fra AstraZeneca mod coronavirus - er nu sat i bero i Danmark på grund af frygt for mulige alvorlige bivirkninger med blodpropper.

Jørgen Leth indlagt efter tennistræning

En af dem, som er blevet vaccineret med den pågældende vaccine, er 'Årgang 0'-mor Christina Siguenza, som selv har mærket bivirkninger.

Chrisitna Siguenza, der især er kendt fra 'Årgang 0', hvor man blandt andre kunne følge hendes datter Stephanie, er en af dem, der er blevet vaccineret med AstraZeneca. Foto: Privat
Chrisitna Siguenza, der især er kendt fra 'Årgang 0', hvor man blandt andre kunne følge hendes datter Stephanie, er en af dem, der er blevet vaccineret med AstraZeneca. Foto: Privat
 

Har bivirkninger
'Jeg har selv fået AstraZeneca-vaccinen og mærket til bivirkninger. Men der er altid risiko for bivirkninger ved en vaccine, om den er velkendt eller ej. Jeg besluttede mig for at få vaccinen alligevel,' skriver Christina Siguenza på sin Instagram-profil.

Til Ekstra Bladet fortæller Christina Siguenza, at hun efter vaccinen fik influenzasymptomer - blandt andet feber og hovedpine.

Slut-dato for vacciner rykkes - igen

Christina Siguenza skriver, at hun forholder sig roligt og stoler på at myndighedernes beslutning om at tilbageholde vaccinen, indtil der foreligger undersøgelser, som kan konkludere, om der er en reel sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og blodpropper.

Kronprinsesse Victoria smittet med corona

Artiklen fortsætter under opslaget...

'Jeg vælger, at forholde mig til, hvad sundhedsmyndighederne anbefaler og ikke andres fortolkninger af det informerede omkring coronavirus, smittetal, indlæggelser, anbefalinger og information gældende for de aktuelle vacciner.'

Det er primært personer i sundhedssektoren, der er blevet vaccineret med AstraZeneca-doser herhjemme. Christina Siguenza arbejder som sygeplejerske.

Bryder tavsheden: - Jeg ville ikke have, han sagde op

'I min optik, så er der ikke nogen andre, der ved mere end de mennesker omkring bordet hos sundhedsmyndighederne', forklarer hun om, hvorfor hun tager det med ro.

'Jeg vælger, at have tillid til, at det var det rigtige gøre med de informationer, der var omkring vaccinen før denne udmelding. Det er min egen beslutning, og jeg valgte at tage evt. bivirkninger med i bedste tro.'

Ekstra Bladet har været i kontakt med Christina Siguenza, som oplyser, at hun ikke har yderligere kommentarer og henviser til sit opslag på Instagram.

Vaccinebivirkninger: Hvornår skal man kontakte læge?

Bivirkninger: Skal du kontakte din læge? Det har Ekstra Bladet spurgt praktiserende læge og formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, Tue Flindt Müller, om.

Smerte, hævelse og rødme ved indstiksstedet

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Hvis du efter en vaccine har ondt, der hvor du blev stukket, er det ikke unormalt, at du kan føle lidt ubehag. Og ifølge Tue Flindt Müller, er det ikke noget, som du behøver være nervøs for.

- Der, hvor man er blevet stukket, kan man godt få en hævelse og en rødme, der kan vare ved i noget tid. Det er ganske forventeligt, siger Tue.

Hævelsen og rødmen bør gå i sig selv igen - gerne inden et par dage.

Let hovedpine

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Det er også helt normalt ifølge Tue Flindt Müller, at man kan opleve en let hovedpine efter et vaccinestik.

- Der kan være nogen, der oplever en let hovedpine i et par dage - måske sammen med andre influenzalignende symptomer, siger Tue.

- Varer det længere tid end to til tre dage, bør du kontakte læge.

Utilpashed/kvalme

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Ligesom med en let hovedpine, så er en af de forventelige bivirkninger ved en vaccine, at man kan opleve ubehag i kroppen. Hold øje med det på samme måde som andre influenzalignende symptomer.

Varer symptomerne længere end et par dage, så kontakt læge, for så kan det muligvis skyldes noget andet.

Feber

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Dette er blandt andet også et influenzalignende symptom, som er en af de kendte og forventelige bivirkninger ved en vaccine.

- Varer det længere end to til tre dage, bør du tage kontakt til din læge, siger Tue.

- Det kan jo skyldes noget andet.

Kulderystelser

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Kulderystelser hører ind under de influenzalignende symptomer, som man forventer, der opstår hos nogle personer, der er blevet vaccineret med en coronavaccine.

Der gælder det samme med at kontakte sin læge, hvis det varer ved efter et par dage.

Muskelømhed

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Muskelømhed hører ind under de bivirkninger, som man forventer, der opstår hos nogle personer, der er blevet vaccineret med en coronavaccine.

Der gælder det samme med at kontakte sin læge, hvis det varer ved efter et par dage.

Allergiske reaktioner

Skal jeg kontakte læge? Ja.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der ved alle vaccinationer en lille risiko for sjældne, kraftfulde allergiske reaktioner - herunder anafylaktiske reaktioner.

Disse kan være livstruende, hvis ikke de behandles omgående.

Udslet over det hele

Skal jeg kontakte læge? Ja.

- Hvis du har udslet på hele kroppen efter en vaccine, vil vi gerne, at du reagerer, siger Tue.

Udslettet kan komme flere steder på kroppen eller over hele kroppen. Det kan vise sig som finprikket, rødt udslet eller som små øer på arme, ben og nogle gange hals.

- Hvis det kun lige er omkring, der hvor man blev stukket, så skal man ikke kontakte læge, men får du det andre steder, skal du ringe, siger Tue Flindt Müller.

Voldsom opkast

Skal jeg kontakte læge? Ja.

Har du voldsomme opkastninger og kvalme efter en vaccine, bør du kontakte læge, mener Tue Flindt Müller.

 

Kraftig hovedpine i flere timer

Skal jeg kontakte læge? Ja.

- Det er fint, hvis du har en let hovedpine, det må du gerne, men oplever du en kraftig hovedpine, så skal du kontakte din læge, siger Tue Flindt Müller.

Den kraftige hovedpine må ikke vare mere end nogle få timer.

 

 

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter